ITWatch

Klumme: Danmark fortjener en it-minister som de har fået det i Norge

Norge fik en digitaliseringsminister sidste år. Herhjemme bør vi også have en minister, der er fuldt dedikeret til it-, tele- og digitaliseringsområdet, skriver teleanalytiker John Strand i denne klumme.

Foto: Ritzau Scanpix/Andreas Beck

Jeg har fulgt digitaliseringen i Danmark gennem mange år og fulgt telepolitikken meget tæt i mere end 24 år, og når jeg ser tilbage på de sidste fire år, er det lykkedes en energimand at afspore en af de meste succesfulde telepolitikere, der findes.

Det er min holdning, at Danmark, danskerne, den offentlige sektor og dansk erhvervsliv fortjener en kompetent og fokuseret minister, der har indsigt.

Vi fortjener alle sammen en minister, som kan udvise handling, når det gælder it, tele og digitalisering, en sådan minister fik Norge efter det sidste valg.

International målestok

På teleområdet har Danmark gjort det fantastisk. Vi har haft det, man ud fra en international målestok nok vil kalde en af de mest succesfulde telepolitiker i verden.

I 2017 lavede vi hos Strand Consult en rapport Alternative Approaches to Broadband Policy for Mercatus Centeret på George Mason Universitetet i Washington DC. I den rapport beskrev vi den danske telepolitik i et historisk perspektiv, og hvilke resultater man havde opnået.

Rapporten dækker perioden frem til, at man lagde en del af telepolitikken ind i et ministerium, der har ansvaret for vand, el og kloakker.

Hvis vi skulle opdatere rapporten i dag, ville vi tilføje et kapitel, om hvor hurtigt man kan afspore en succesfuld politik.

Halter efter på 5G

Den danske telepolitik var baseret på den, som Clinton-administrationen lavede med Bill Canard i spidsen for FCC.

Det er den politik, som Trumps administration har taget op igen, og som i dag administreres af Ajit Pai, der er chef for den amerikanske teleregulator FCC.

Lige nu er USA næsten to år foran Danmark, når det kommer til 5G, og tingene udvikler sig i den helt rigtige retning i USA i disse dage.

Da man flyttede teleansvaret ind under en energimand, gik Danmark fra at føre industriel telepolitik, der gavnede samfundet, til at føre en politik der skulle være med til at sikre, at regeringen og ministeren blev populær.

Fundamentet for den danske telepolitik har været en række myter, der relaterer sig til mobildækning, og hvilket bredbånd danskerne har adgang til.

En af mine hobbyer er at bede om aktindsigt i den dokumentation, som jeg formoder, at ministeren har for det, han påstår i sine pressemeddelelser.

Jeg har i dag en stor samling af breve fra ministeriet, hvor de skriver: Vi kan desværre ikke give dig aktindsigt i de ønskede dokumenter. Vi har ikke kunne identificere dokumenter i ministeriet, der indeholder den dokumentation, du efterlyser.

Fokus på bredbåndspuljer

En af ministerens kæpheste har været hans bredbåndspuljer. Forrige gang myndighederne svarede på en af mine aktindsigter, som også tog udgangspunkt i ministerens påstande, at hans bredbåndspulje skabte mirakler, kunne jeg 28. februar 2018 i et svar konstatere, at den vækst i højhastighedsbredbånd i perioden 2014-2017, som kan tilskrives bredbåndspuljen, udgør en vækst på ca. 3.000 adresser.

Det svarer til 0,41 pct. af den vækst på 717.491 forbindelser, der har været de fire år. I alt er der tale om en vækst fra 2.186.641 til 2.904.132 forbindelser.

Rent praktisk udgør den vækst, der har været i Danmark i perioden 2014-2017, og som kan tilskrives bredbåndspuljen, en meget marginal del af den vækst, der har været i markedet.

Private aktører, der ikke får subsidier, har stået for 99,56 pct. af væksten i bedre bredbånd i perioden 2014-2017. Hvis man ser på periode efter 2017 og 2018, er det tydeligt, at bredbåndsstøttens bidrag også i den periode er marginal.

Dedikeret ministerium

Rent faktisk vil jeg påstå, at bredbåndsstøtten skaber flere problemer, end den løser. Den betyder, at teleselskaberne flytter deres planlagte investeringer væk fra de områder, hvor man kan få støtte og venter med at investere dér, indtil at man kan opnå statslig og kommunal støtte.

På mange områder har Norge haft den samme politiske og regulatoriske struktur, som vi har haft i Danmark.

Det kunne man sige frem til valget i 2018 i Norge, hvor regeringen valgte at lave et dedikeret ministerium med ansvaret for IT, Tele og digitalisering.

I Norge er Nikolai Astrup (H) blevet Digitaliseringsminister med det overordnede ansvar for IKT-området.

Hvis man spørger de norske brancheorganisationer og aktørerne inden for IKT-området, er den løsning, man er nået frem til, den løsning, som de har drømt om i mange år.

Alternativ til kommissioner

Jeg er slet ikke i tvivl om, at de mange interesseorganisationer, der varetager IKT-området i Danmark, drømmer om et sådant ministerium.

Rent faktisk vil det nok være et super alternativ til de mange kommissioner, som man har nedsat for at se på IKT-områder.

I Danmark er vi gået fra at lave politik, der skaber resultater her og nu, til at nedsætte kommissioner, der beskriver, hvad man næppe får gjort noget ved i fremtiden.

Lad os være ærlige, der er brug for, at vi får ryddet op i det rod, der opstod, da man overlod en del af teleområdet til en energimand uden indsigt og med minimal interesse for den del af hans ressort.

Vi har også brug for at få en minister, der har ansvaret for it og digitalisering, lige nu kan jeg se, at mange ting sejler, og at borgerne og offentligt ansatte er ofre for mindre kompetente politikeres beslutninger.

Hvad synes du – der er valg om få uger, og du har mulighed for at påvirke debatten.

Klumme: Skal vi nu have en chip ind under huden?

Klumme: AI gør ikke medarbejderne overflødige – tværtimod

Klumme: Tre faktorer afgør mellemstore virksomheders teknologi-succes

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger