Et sted på IFA hænger en plakat med et stort billede af Albert Einstein. Det er taget, mens den geniale fysiker holder åbningstalen under den tyske messe for forbrugerteknologi i 1930 og signalerer, at det er mod IFA, de store teknologiske hjerner retter deres opmærksomhed.

At det er her i Berlin, banebrydende teknologi bliver præsenteret, inden den rykker ud på markedet og blander sig i den jævne forbrugers liv.

IFA er en blanding af en købmandsbutik, hvor producenter og forhandlere kan lave aftaler, og en prøveklud for ny teknologi. Messen er så gigantisk, at busser fragter folk fra én udstillingshal til en anden og besøgene kan købe billetter til flere dage for at få det hele med på de 158.000 kvadratmeter. Af samme årsag er det heller ikke al den fremviste teknologi, der vil blive lige så revolutionerende og populær, som kassettebåndet viste sig at blive, da Philips præsenterede det på IFA i 1960’erne.

Men løfter man blikket står det klart, at den egentlige revolution handler om, at de store teknologifirmaer – Samsung, Panasonic, Sony, Philips – alle står på spring til at sætte sig på almindelige menneskers dagligliv. Produkter knyttet til internettet er på vej og det i stor skala, for internet of things – IoT - er et gennemgående tema for de store, såvel som de mindre firmaer på messen. 

Køleskabe kan tage billeder

"Hvem ville ikke gerne have en personlig butler?," spørger en skuespiller i en kulisse af et hus i Samsungs område. Den sydkoreanske gigant fylder en hel lagerhal så stor, at man kunne køre banecykling i den, og præsenterer udover produkter som støvsugere, tv og telefoner også sit bud på, hvordan fremtidens hjem kan fungere. Det er intelligent – og er sjovt nok alt sammen baseret på Samsung-produkter. 

Folk stimler sammen om skuespilleren og får at vide, at hun skal holde en fødselsdagsmiddag, men finder ud af, at hun har glemt at lave en indkøbsseddel. En potentiel katastrofe, når man har gæster på trapperne og skal købe ind på vej hjem fra arbejde. Men så spørger hun bare via sin Samsung-telefon sin elektroniske butler om, hvad der er i køleskabet, og straks sender den et billede af køleskabets indhold.

Da hun kommer hjem, har den elektroniske assistent – butleren – tempereret huset og tændt lyset, og da hun skal lave mad, tænder ovnene af sig selv på de rigtige indstillinger, mens hun på en skærm kan se en kok tilberede akkurat det måltid, som hun selv skal til at lave.

Omtrent samme forestilling udspiller sig hos Panasonic. Her skal et fiktivt ægtepar spise en god middag, og imens manden laver mad, viser konen os ind i stuen, hvor en lille robot med et stort smil kigger ud på tilskuerne. Den er naturligvis også udviklet af Panasonic og er tænkt som en lille assistent, der kan styres via telefonen.

Vil ens barn for eksempel ikke spise gulerødder kan man et par kommandoer fortælle robotten at den skal få barnet på andre tanker, hvorefter robotten vil trille hen til barnet og fortælle en historie om den såkaldte gulerod-mand, som er stor og stærk. Og vupti, så vil drengen alligevel gerne smage en gulerod, får vi fortalt.

Lancerer vision for fremtiden

Aftenen i Panasonic-huset slutter med, at ægteparret skal i seng og lægger deres snavsede tøj til vask. I fremtiden slipper man for selv at vaske. Man putter bare sit tøj ind i en skuffe, som er knyttet til en avanceret maskine, der både vasker, tørrer og presser tøjet, før den folder det sammen, så det er lige til at tage på. Den sparrer en masse energi, og samtidig kan den selv gå på internettet og tjekke, om tøjet kan kogevaskes, eller skal behandles mere nænsomt.

Folk kigger nysgerrigt, og der er også en lang række japanere til stede med en Panasonic-reversnål på jakkesættet. Det hele bliver filmet af en Panasonic-medarbejder, og vi får at vide, at der vil gå 5-6 år, før det alt sammen kommer på markedet.

Med andre ord bruger firmaerne IFA som mulighed for at lancere deres fremtidsvisioner – og man får et indblik i, hvad det betyder, at flere og flere produkter kan kobles til stemmestyring og gå på nettet. Som når Philips introducerer en sutteflaske til at registrere den nyfødtes madindtag på en app, eller når det danske højttalerfirma Libratone lancerer et samarbejde med Amazon, så man kan tale til sin højttaler og bede om en uspecificeret sang til en regnvejrsdag via Amazons tjeneste Alexa.

IoT fylder mere og mere

IFA er da også et perfekt udstillingsvindue. Sidste år dukkede 241.000 personer op for at snuse rundt i de store udstillingshaller, hvor 1825 producenter viste deres nyeste isenkram frem. Ifølge Berlingske blev der indgået aftaler for svimlende 4,5 mia. euro – 33,5 mia. kr. – i de seks dage, messen varede.

Samtidig valfarter medier til fra nær og fjern for at rapportere fra messen, der første gang fandt sted i 1924 og er en af Tysklands ældste industrimesser. Den har været en krystalkugle for nye teknologiske strømninger år efter år – og spørgsmålet er, om internet of things efterhånden fylder så meget, at det er meget tæt på et stort gennembrud blandt den jævne forbruger.

"For fire år siden, da jeg var på IFA, var det nok fem pct. af produkterne i udstillingerne, der var tilkoblet nettet. Iot var et helt nyt koncept. For tre år siden steg det til 20 pct., sidste år omkring 50 pct., og jeg vil tro at 70-80 pct. af produkterne vil kunne gå på nettet i år," forklarede Liat Ben-Zur, senior vice president i Philips, da ITWatch mødte hende dagen inden, IFA blev skudt i gang for publikum.

Christian Pagmert fra analysehuset Gfk snuser også rundt på messen, og han mener ligeledes, at IoT efterhånden gennemsyrer det meste i de store messehaller i Berlin.

"Det fylder meget her på IFA. Bevidstheden omkring IoT er stor, og alle har deres egne veje i den retning. Udfordringen er så, at få gjort de forskellige veje til en motorvej på et tidspunkt, så det fungerer nemt for forbrugeren," siger han til ITWatch på asfalten ved siden af hallen, hvor højttalerfirmaerne holder til.

Sker en tredobling

Spørgsmålet er nemlig, hvordan forbrugerne vil tage produkterne til sig. En ting er, at de såkaldte first-movers elsker at alle ting kan gå på nettet, men noget andet er, om pensionisten eller den midaldrende lønmodtager er klar til at kunne åbne og låse sin hoveddør ved at tale til en computer. Ifølge Christian Pagmert handler det om, at få forbrugerne til at have et naturligt forhold til den nye teknologi, som det allerede er sket med visse grupper.

"Jeg kan se på mine egne børn, at jo yngre de er, jo mindre har de en begrænsning overfor det her. De synes, det er sjovt. Siri-funktionen er bare noget, man bruger," siger han med henvisning til Apples stemmeværktøj.

Liat Ben-Zur fra Philips mener, at forbrugernes forhold til ”intelligente” produkter vil ændre sig hurtigt - man skal bare se på, hvor udbredte smartphones er blevet på meget kort tid.

"Der er stadig mange mennesker, som køber enheder, der ikke kan gå på nettet, og det vil der også være i morgen. Men det her sker hurtigere end man skulle tro. Mængden af enheder, der kan gå på nettet tredobles år for år, og mens det sker, vil priserne også falde. Når man kan have en smart experience som giver flere muligheder, så vil folk også begynde at bevæge sig mere og mere mod det."

At flere og flere produkter bliver mere og mere teknologisk avancerede, vidner et andet firmas tilstedeværelse om. Samsonite, kuffertfirmaet, har en mindre stand på IFA. Og man kan umiddelbart godt undre sig over, hvad sådan et firma laver på en messe for forbrugerteknologi. Jo, det præsenterer såmænd sin nyeste kuffert til den forretningsrejsende, som udover at kunne opbevare ejendele, også bl.a. kan oplade ens telefon trådløst.

Det kan godt være, kufferten ikke ligefrem kan gå på nettet. Men det siger alligevel noget om, at en messe for forbrugerelektronik anno 2017 er markant anderledes, end da Albert Einstein stod på talerstolen næsten 90 år tidligere.

Philips i stort hamskifte: Alt skal starte med afsæt i platforme og software  

Yousee går i offensiven på tv-markedet med eksklusivt indhold