Statens kapitalfonde taber millioner

På papiret ligner de investeringer, statens kapitalfonde foretager i tidlige iværksætterselskaber, spild, og gennem de seneste fem år har man tabt et større trecifret millionbeløb. I fondene mener man, at pengene tjenes hjem på anden vis.
Vin-appen Vivino er et af de selskaber, som er opstået på baggrund af investeringer fra innovationsmiljøerne. | Foto: PR/VIVINO
Vin-appen Vivino er et af de selskaber, som er opstået på baggrund af investeringer fra innovationsmiljøerne. | Foto: PR/VIVINO

Over de seneste fem år har de statslige kapitalfonde Capnova, Borean, Syddansk Innovation og Pre-Seed Innovation, også kaldet innovationsmiljøerne, som investerer i tidlige iværksætterselskaber samlet tabt 680 mio. kr. på deres investeringer.

Det skriver Børsen.

Målet med kapitalfondene er, at skabe erhvervsmæssige succeser, arbejdespladser og at tiltrække investorer, men tabet svarer til, at for hver krone kapitalfondene har investeret i potentielle iværksættersucceser, har man kun fået 29 øre tilbage. Jakob Engel- Schmidt, uddannelses- og forskningsordfører for Venstre og tidligere direktør i Dansk Iværksætterforening, kalder tendensen for alarmerende.

"Normalt er det tabsgivende – man skal se det som en samfundsinvestering. Men 29 øre på en krone er alarmerende lavt," lyder det fra ordføreren til Børsen.

Hos kapitalfondene selv påpeger man, at fondene ikke er sat i verden for at skabe overskud, men for at hjælpe potentielle virksomheder til at lykkes og skabe grobund for yderligere private investeringer.

"Hovedparten af de penge går til lønomkostninger. Hvis vi bare tager skatteprovenuet af det, så hænger det rimeligt godt sammen allerede der. Hvis vi så medtager stjernerne, der er blevet skabt af det her, Subway Surfers, Trustpilot og Vivino for eksempel, så er jeg slet ikke i tvivl om, at pengene er godt givet ud," siger Lars Stigel, direktør i innovationsmiljøet Capnova og formand i innovationsmiljøernes fælles forening, FOIN.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Photo: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også