Hiper er klar til at udnytte fiberselskabernes åbning af netværk

Fra 2018 åbner Eniig og SE deres netværk for konkurrenter, lød meldingen fra fiberselskaberne i sidste uge. Nu kvitterer bredbåndsselskabet Hiper for åbningen ved at melde sin interesse i at købe adgang fiberselskabernes netværk. Det skriver Computerworld.
"Det vil vi selvfølgelig ekstremt gerne stille op til. Vores mission er at være på alle åbne net, så det er 100 procent i overensstemmelse med vores strategi og ambition," siger medstifter og adm. direktør i Hiper, Stig Myken, til Computerworld.
Stig Myken stod tidligere bag opbygningen af bredbåndsselskabet Fullrate, der blev solgt til TDC.
Adgangen til fibernetværkene skal være et brohoved i kampen om at få flere kunder ind i folden, fastslår direktøren for bredbåndsselskabet.
Hiper satser på at udelukkende at levere selve bredbåndsydelsen – uden andre services som for eksempel tv-pakker. Derfor skal lejeprisen for at få adgang til netværkene også være konkurrencedygtig for, at det bliver interessant for bredbåndsselskabet, lyder det fra Stig Myken.
Hidtil har Hiper kun leveret løsninger over TDC’s infrastruktur.
Hiper vinder ind på telemarkedet og nærmer sig positiv drift
Relaterede artikler:
TDC henter tre nye topchefer i strategisk satsning
For abonnenter