Oister tilpasser abonnementer inden nye roamingkrav
Teleselskabet Oister er som det sidste klar med en plan for, hvordan selskabet vil gribe EU's kommende roaming-regler an.
Selskabet hæver ikke priserne på kundernes abonnement, men vil kun tilbyde data i EU, som flugter med EU's såkaldte fair use-grænse.
"EU giver mulighed for at sætte en fair use grænse, som definerer, hvor meget data kunderne max skal kunne bruge på roaming. Og den grænse vil vi benytte," udtaler Oisters direktør Jesper Bennike i en pressemeddelelse.
"Oisters løfte til markedet og kunder er, at vi er ’bedst til prisen’. Det har vi bestemt tænkt os at blive ved med at være," fortsætter han.
Eksempelvis betyder ændringerne, at man som kunde hos Oister til en pris på 89 kroner vil have 8 gigabyte i sin datapakke, hvoraf 2,5 gigabyte vil kunne bruges i EU. Dataforbrug derover bliver stadig takseret per forbrugt megabyte.
Oister er ejet af 3, som allerede har meldt ud, at selskabet fastholder priserne på deres 3LikeHome-abbonementer, mens man opretter rent nationale abonnementer, til de kunder, der har et andet abonnement i dag.
Relaterede artikler:
Kunderne er forvirrede over roamingregler
For abonnenter