Technordic skal løfte det fællesnordiske IKT-samarbejde

Under det fælles banner "Technordic" vil de tre skandinaviske IKT-organisationer Brainsbusiness i Aalborg, Business Region Gøteborg og IKT-Norge styrke samarbejdet om informations- og kommunikationsteknologi på tværs af Skagerak.
Foto: PR/Gomspace
Foto: PR/Gomspace

Det nye samarbejde Technordic har til formål at styrke den fællesnordiske IKT-region (informations- og kommunikationsteknologi, red.), som rummer nogle af verdens mest fremtrædende forskere inden for blandt andet IoT, telekommunikation, trådløse systemer og virksomheder såsom danske Gomspace, Astek, Ericsson og Telenor.

Det meddeler Technordic i en pressemeddelelse.

TechNordic-samarbejdet består af den nordjyske IKT-klynge BrainsBusiness med 150 medlemsvirksomheder og Danmarks største IKT-universitet Aalborg Universitet i ryggen, den vestsvenske Business Region Göteborg, der står for erhvervsudvikling i 13 vestsvenske kommuner, samt samlede norske IKT-branche, som repræsenteres af IKT-Norge.

Tilsammen repræsenterer samarbejdet godt 9.000 virksomheder og 120.000 ansatte inden for IKT-erhvervet, og TechNordic skal være med til at indfri det vækstpotentiale, der ligger i at øge samarbejdet på tværs af Skagerrak.

"Under navnet TechNordic vil vi i stigende grad synliggøre og brande den fællesnordiske IKT-region til gavn for både erhvervsliv og forskning. Tilsammen ligger vi blandt de største i verden med helt unikke kompetencer inden for nogle af de områder som både industri og forbrugere efterspørger allermest," forklarer Co-Cluster Manager Helena Peyron fra BrainsBusiness.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også