TDC's formandsskifte kalder på ny type

Teleselskaberne er under så hastig forandring, at TDC's skifte på formandsstolen kræver, at der kommer en helt ny type ind på banen, skriver Børsen.
Vagn Sørensen, TDCs afgående formand
Vagn Sørensen, TDCs afgående formand

Når Vagn Sørensen ved næste generalforsamling i TDC efter ni år på posten forlader selskabet, er det en oplagt anledning til at få en ny type ombord.

Det mener senioranalytiker Morten Imsgard, Sydbank i følge Børsen.

"Den traditionelle teleoperatør er under afvikling, derfor skal den nye formand være en visionær og modig person, der kan føre den tidligere bestyrelsesformands fornemmeste opgave videre. Han skal udvikle i stedet for at forsvare markedspositionen. TDC skal tilbyde kunderne f.eks. Netflix, HBO og kabel-tv i stedet for at kæmpe mod konkurrenterne, i så fald ender TDC som en afviklingsforretning," siger Morten Imsgard til Børsen.

Vagn Sørensen har tegnet bestyrelsen for TDC efter selskabet blev solgt til fem kapitalfonde i 2006 og har stået bag både reintroduktion på aktiemarkedet samt stået i spidsen for den yderligere tilretning af selskabet i jagt på at reducere omkostninger.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også