Drømmescenariet for toppen i det danske softwareselskab Dixa er en dag at kunne børsnotere det.

Det har det i og for sig hele tiden været, forklarer adm. direktør og medstifter Mads Fosselius. 

Dixa står bag en digital platform til håndtering af kundeservice, som siden sin etablering i 2015 har rejst omkring en mia. kr. hos en række danske og internationale investorer. 

I den seneste runde, som blev gennemført for snart tre år siden med den amerikanske kapitalfond General Atlantic i front, sikrede Dixa sig 105 mio. dollar. Det svarede til ca. 660 mio. kr.

I den forbindelse lod Mads Fosselius forstå, at en børsnotering var rykket tættere på, og at ønsket var at nå det inden 2025. Men det når Dixa højst sandsynligt ikke, konstaterer han i dag.

”Drømmen er der stadigvæk. Den er bare skubbet mindst tre til fem år,” siger Mads Fosselius. 

Han peger på, at markederne for børsnoteringer og kapitalrejsninger har ændret sig markant og kræver noget helt andet i dag end for to-tre år siden.

Nu er vækst ikke længere det eneste mål. 

I stedet kræver investorer i både ind- og udland, at de kapitalsøgende virksomheder også skal være i stand til at tjene deres egne penge, bl.a. fordi de seneste års stigende renter har gjort det dyrere at finansiere væksten med andres penge.

Et krav, som Dixa også har omstillet sig til.

”I dag bliver man ikke belønnet for growth at all cost, og det kan man heller ikke børsnotere med,” konstaterer Mads Fosselius.

Mål om break-even

Ifølge ham er det en sund øvelse for tech- og startup-industrien, at der bliver stillet krav til øget profitabilitet og såkaldt bæredygtig vækst, hvor virksomhedernes egne penge skal være med til at finansiere nye væksttiltag.

”I Dixa sigter vi efter break-even i slut-2024, og det er et vigtigt parameter for, at vi kan fortsætte med at udvide vores globale marked og udvikle nye produkter,” siger Mads Fosselius, som tidligere været med til at sælge to andre softwareselskaber – senest kundeserviceplatformen Cirque til TDC i 2016.

Break-even er et udtryk for, at en virksomhed tjener lige så mange penge, som den bruger, og ifølge Mads Fosselius vil der være tale om ”en hurtig bedrift”, hvis Dixa når sit mål i år.

Selskabets senest offentliggjorte regnskab er for 2022, hvor det havde et driftsunderskud (ebitda) på 24,7 mio. dollar. Det vil i dag svare til ca. 170 mio. kr. 

Men Dixa har – med direktørens egne ord – en ”stabil og robust forretning med imponerende vækst”, som siden seneste finansieringsrunde også er vokset gennem opkøb. Mere præcist tre opkøb af selskaber med teknologier, der er blevet inkorporeret i Dixas egen platform. 

Desuden er en del af pengene fra den seneste runde gået til at styrke selskabets salgsindsats primært i Europa og USA.

Alligevel er Dixa langt fra at skulle bruge nye penge, oplyser Mads Fosselius.

”Man kan ikke altid styre, hvornår næste runde kommer, hvis der f.eks. opstår en mulighed for at give den endnu mere gas. Men vi er en velkonsolideret virksomhed, og lige nu er andre forhold vigtigere,” siger han bl.a. med henvisning til førnævnte mål om at nå break-even:

”Vi vokser desuden stadig med over 50 pct. om året, så vi er stadig en vækstraket. Men det er ikke med 100 pct. som tidligere, og ekstraraketterne er slukket, for de er blevet for dyre i benzen.”

Fokus på USA

Væksten er i Dixas årlige tilbagevendende omsætning, udtrykt ved ARR. Dixa sælger til kunder i 50 lande, men de primære markeder er stadig i Europa. Det er Norden, Dach, Benelux og Storbritannien. 

Mads Fosselius ønsker ikke at gå dybere ned i de finansielle detaljer. 

Det vil han til gengæld gerne om Dixas to seneste tiltag, der begge kredser om kunstig intelligens, og som Dixa har lanceret i løbet af de sidste to måneder. 

Det ene er en chatbot, kaldet Mim. Den beskriver han som en generisk og let opsættelig robot, der er lavet til de kunder, som Dixa har flest af, nemlig e-handels- og detail-virksomheder. 

Det andet er et partnerskab med canadiske Ada, der skal åbne det nordamerikanske marked endnu mere op for Dixa.

”De (Ada, red.) har brug for en partner med en åben platform som vores, mens vi har brug for en partner, der kan hjælpe os kommercielt og med adgang til kunder med mere komplekse behov, f.eks. finansielle virksomheder,” siger Mads Fosselius og tilføjer, at Dixa også har flere partnere i Europa, bl.a. norske Kindly.

”Det er dynamikken i det moderne økosystem, hvor vi lige så godt kan være ærlige omkring grænserne for vores egen platform, og hvordan vi kan hjælpe hinanden med at blive stærkere og tage konkurrencen op mod de helt store.”

Ifølge Mads Fosselius hører bl.a. Salesforce og dansk-stiftede Zendesk til i den kategori, især i USA, som han beskriver som det største marked for kundeservicesoftware i verden. 

USA er derfor også et marked, som Dixa i flere år har haft fokus på, men hvor væksten ikke er kommet lige så hurtigt, som selskabet havde håbet. Det skal det nye partnerskab med Ada hjælpe med. 

”Det vil også i år være Europa, den største vækst kommer fra. Men det er klart, at vi forventer at se et stort skifte, og hvis vi leverer på vores plan, vil vi nok ende med, at en tredjedel af vores omsætning kommer fra USA, når året er omme,” siger han.

Ny formand på plads

USA er også et af nøgleordene for Dixas nye bestyrelsesformand, Thomas Neergard Hansen, som tiltrådte i begyndelsen af januar.

Ifølge Mads Fosselius har han væksterfaringer med sig fra bl.a. Microsoft, Dropbox og UIPath.

Thomas Neergard Hansen tager over efter Niels Vejrup Carlsen, som har siddet midlertidigt på posten, siden investor og Navision-stifter Preben Damgaard gik bort for lidt over et år siden.

”Vi er megastolte over, at vi har fået Thomas med, som har vist, at han kan vækste tech-selskaber,” siger Mads Fosselius:

”Men det er også virkelig trist, at vi måtte sige farvel til Preben, som også var min formand i Cirque og har betydet meget for mig personligt.”