Investorer uenige om tech-aktieboom

Vil AI-aktier fortsætter med at stige, eller brister boblen som under dot-krisen? Det spørgsmål er investorer uenige om. 
Foto: MIKE SEGAR/REUTERS / X90033
Foto: MIKE SEGAR/REUTERS / X90033
Af Marketwire

Investorerne kan ikke blive enige om, hvorvidt de seneste stigninger i tech-sektoren ligner optakten til, at AI-ballonen vil briste, som det skete i dot-com-æraen, eller om det er starten på noget mere holdbart.

Det skriver Wall Street Journal.

Den massive interesse for kunstig intelligens har hjulpet med at løfte aktier i teknologivirksomheder til rekord i år - en udvikling der kun er blevet intensiveret på vej ind i slutningen af kvartalet.

Investorer og analytikere, der tror på et mere holdbart scenarie for tech-sektoren, peger på, at softwareudviklere, chipproducenter og andre virksomheder der investerer penge i kunstig intelligens, har potentialet til være i fronten for en teknologi, der kan transformere samfundet i de kommende år.

Andre er mere skeptiske. Nogle mener, at tidligere op- og nedture i industrien har lært dem, at det er mere kompliceret at forudse den håndfuld virksomheder, der kan komme til at dominere en industri på længere sigt.

Indtil videre har økonomien vist sig at være mere robust, end mange forventede. Potentialet for flere rentestigninger, vil dog kunne bremse stigningen i sektoren. En anden faktor, der kan komme til at påvirke udviklingen, er usikkerhed om, hvorvidt de virksomheder, hvis vurdering er vokset markant i år, vil kunne leve op til aktionærernes forventninger, lyder det ifølge Wall Street Journal.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også