AI-virksomhed opnår unicorn-status med ny investering

Synthesia har hentet trecifret millionbeløb i seneste investeringsrunde og er nu unicorn.
Victor Riparbelli, direktør og medstifter af Synthesia. | Foto: Synthesia / PR
Victor Riparbelli, direktør og medstifter af Synthesia. | Foto: Synthesia / PR

Virksomheden Synthesia, der laver en platform, hvor man kan generere videoer med kunstig intelligens, har hentet 620 mio. kr. i senate investeringsrunde og har nu status af unicorn, skriver Børsen.

Platformen fungerer sådan, at en bruger kan lave en videopræsentation og indsatte tekst, der bliver oplæst af en avatar, og interessen for platformen har været høj, fortæller Victor Riparbelli, der er medstifter og direktør.

“Vi er vokset helt enormt hurtigt fra, at vi lancerede vores produkt i 2020. Men vi har klart set en acceleration af den enorme interesse omkring AI de sidste seks måneder, som er landet oven i en allerede ret vild vækstrate,” siger Victor Riparbelli til Børsen.

Virksomheden blev stiftet i 2020 og har i dag flere end 200 medarbejdere. Virksomheden blev stiftet i Danmark, men har nu adresse i London.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også