Store fyringsrunder rundt om i verden er kun begyndelsen

En lang række it-selskaber har annonceret fyringsrunder den seneste tid. Det varsler et stemningsskifte i markedet vurderer analytiker.
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Af Marketwire

Pleo er et eksempel på et dansk selskab i it-branchen, der har annonceret en stor fyringsrunde.

Det skriver Berlingske Business.

15 pct. af deres stillinger svarende til 150 ansatte skal forlade it-selskabet, ifølge Jeppe Rindom, chefen for virksomheden, i et LinkedIn-opslag.

Pleo er blot en ud af en række selskaber, der er i gang med at afskedige medarbejdere.

Amerikanske Stripe fyrede 14 pct. af sine ansatte, Facebook-ejeren Meta vil afskedige 11.000 ansatte som den første fyringsrunde i selskabets historie.

Amazon vil afskedige 10.000 ansatte.

”Den betydelige stigning i antallet af varslede fyringer viser desværre, at der har indfundet sig et dystert stemningsskifte på arbejdsmarkedet,” siger Tore Stramer, cheføkonom hos Dansk Erhverv, til avisen.

Det er ellers ikke mere end et år siden at vi især så it-selskaberne vækste til nye højder, hvor investorer stod på spring med billig kapital, der kunne finansiere nyansættelser, vækstplaner og andre tiltag. Målet var vækst med en tilhørende gevinst til investorerne i en udefineret fremtid.

Omkostningsstrukturen bliver lagt om for mange virksomheder disse dage, ifølge Ulla Brockenhus-Schack direktør og partner hos Seed Capital, Danmarks største venturefond. Hun kom allerede med en opfordring i foråret til sine virksomheder om at skære ind til benet.

Amazon rygtes at afskedige 10.000 medarbejdere

Pleo stopper international ekspansion

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også