Analytiker: Investeringsselskab med branchekendskab ser potentiale i GN

Det er et positivt signal til markedet, når en branchekender som William Demant Invest køber aktier i GN, lyder det fra Sydbank-analytiker.
Foto: GN Store Nord / PR
Foto: GN Store Nord / PR
Af Marketwire

William Demant Invest ejer nu over 10 pct. af aktierne i GN. I går var meldingen en ejerandel på ”over 5 pct.”

Men Søren Løntoft Hansen, der er senioranalytiker i Sydbank, mener ikke, at konkurrenten Demant på den måde er på vej ind ad bagdøren hos GN.

”Det er vigtigt at skelne mellem William Demant Invest og Demant. Der er tale om et investeringsselskab, der har set en god vækstcase i GN, og derfor køber op,” siger Søren Løntoft Hansen til MarketWire.

”Man kan sammenligne det lidt med, når Novo Fonden køber op i lifescience - her er det heller ikke fordi, Novo Nordfisk er ved at overtage et selskab,” siger han.

Det er dog et signal, som investorerne kan tage med sig:

”Når et investeringsselskab med branchekendskab ser en langsigtet - og her er det gyldne ord ”langsigtet” - investering, så er det positivt signal,” siger Søren Løntoft Hansen.

Torsdag fortalte William Demant Invests administrerende direktør, Niels Jacobsen, der også er tidligere mangeårig administrerende direktør for Demant, at investeringen er blot en helt normal del af den aktuelle strategi.

Og det er da også en ”ganske almindelig finansiel investering” i Søren Løntoft Hansens optik:

”Det er typisk en meget langsigtet investor, der kan se, at de kan købe til en kurs, der er presset ned på grund af de udfordringer, som GN står overfor. Og det er det samme lys, som andre investorer kan se aktien i,” siger senioraktieanalytikeren.

”Det er ikke en konkurrent, der køber ejerandele i konkurrenten. Det er vigtigt at adskille høreapparatsselskabet fra investeringsselskabet,” siger han.

William Demant Invest: Køb af GN-aktier er normal del af strategi

Svagere indtjening i Audio skaber mere usikkerhed om gæld

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også