Svagere indtjening i Audio skaber mere usikkerhed om gæld

GN Audio har nedjusteret forventningerne, og det kan rejse usikkerhed om selskabets gæld. Når indtjeningen kommer ned, går det formentlig ud over pengestrømmene, lyder det fra analytiker.
René Svendsen-Tune står i spidsen for GN Audio. | Foto: PR
René Svendsen-Tune står i spidsen for GN Audio. | Foto: PR
AF Marketwire

GN’s foreløbige regnskab for tredje kvartal og en stor nedjustering af forventningerne til headset-divisionen GN Audio vil formentlig også ramme pengestrømmene.

Og det kan skabe mere usikkerhed om GN’s evne til at få nedbragt den massive gæld, som selskabet lige nu slæber rundt på efter opkøbet af Steelseries.

GN har ganske vist endnu ikke sat tal på pengestrømmene i tredje kvartal i sine foreløbige tal, men alt andet lige vil nedjusteringen betyde et svagere tal end tidligere ventet på den post også, lyder vurderingen fra Søren Løntoft Hansen, der er senioranalytiker hos Sydbank.

”Når indtjeningen kommer ned, går det formentlig ud over pengestrømmene. Det får vi ikke oplyst tal for her, men alt andet lige dæmper det pengestrømmene. Så det skaber større usikkerhed. Men vi skal have flere informationer for at kunne vurdere, hvad det betyder for mulighederne for gældsnedbringelsen,” siger han til MarketWire.

GN havde ved udgangen af andet kvartal en nettorentebærende gæld på 6,8 gange driftsresultatet før af- og nedskrivningerne (EBITDA).

Selskabets erklærede mål er at få nedbragt gælden til at være inden for målsætningen på 1,0-2,0 gange EBITDA ved udgangen af 2024.

GN Audio nedjusterede sent onsdag aften sine forventninger og sigter nu efter en organisk vækst på minus 7 pct. til minus 5 pct. mod tidligere ventet 0-5 pct.

Samtidig ses den justerede driftsmargin (EBITA) nu ramme niveauet 14-15 pct. mod tidligere ventet 17-18 pct.

Steelseries-ejer nedjusterer

Finanshus ser svagheder hos GN

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også