Intels datterselskab går efter børsnotering til tocifret milliardbeløb

Intels Mobileye sigter efter IPO-værdi på op til 15,9 mia. dollar
Foto: Yoshiko Moriya/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Yoshiko Moriya/AP/Ritzau Scanpix
Af Marketwire

Den planlagte børsnotering af Intels datterselskab Mobileye Global, som producerer chips til kameraer og selvkørende biler, planlægges til en pris, som værdisætter selskabet til op til 15,9 mia. dollar.

Af udbudsbetingelserne tirsdag fremgår det, at der i forbindelse med børsnoteringen udbydes 41 mio. aktier til en pris på 18-20 dollar stykket. Midtpunktet svarer til en samlet børsværdi af selskabet på 15 mia. dollar, mens værdisætningen rammer 15,9 mia. dollar ved en kurs på 20 dollar.

I slutningen af 2021 var der forventninger om, at selskabet i forbindelse med en børsnotering kunne blive værdisat til 50 mia. dollar. Intel indsendte i september ansøgningen om en børsnotering af Mobileye Global, og målet er, at aktien optages til handel den 26. oktober.

Det er ikke første gang, at Mobileye Global kommer på børsen. Det skete første gang i 2014 med en børsværdi af rundt regnet 5 mia. dollar, men Intel købte i 2017 det selskabet med isrealske rødder for 15,3 mia. dollar.

Intels aktie stiger i formarkedet med 1,2 pct. til 26,73 dollar.

Intel: Parat til meget lavere pris på spin-off

Nedtur på markedet forårsager største tech-børsnoteringsstop i 20 år

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også