Intel: Parat til meget lavere pris på spin-off
![Foto: NATHAN FRANDINO/REUTERS / X04922](https://photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/article14269229.ece/ALTERNATES/schema-16_9/doc7m2l1uj67mx1nax5n3hh.jpg)
Den amerikanske chipproducent Intel er efter aktiemarkedernes nedtur gennem 2022 parat til at børsnotere sit datterselskab Mobileye Global til en meget lavere vurdering end oprindeligt planlagt.
Det skriver The Wall Street Journal med henvisning til unavngivne kilder.
Mobileye skal stadig børsnoteres, planlægger Intel, men vurderingen af selskabet vil nu formentlig være på 20 mia. dollar, mens der i slutningen af 2021 var en forventning om, at selskabet ville hente 50 mia. dollar hjem til ejerne.
Intel vil på den baggrund da også nu sælge færre af sine aktier i Mobileye, og håbet er derfor, at aktien i Mobileye efter noteringen vil stige.
Intel indsendte i september ansøgningen om en børsnotering af Mobileye Global, og målet er, at aktien optages til handel den 26. oktober.