Dansk startup justerer strategien i ly af corona – udskyder amerikansk sats

Danske Dixa sadler om og sætter åbningen af et nyt kontor i USA på pause til slutningen af året. Startup-selskabet holder dog fast i ambitionen om at fordoble udviklerkræfterne.
Dixa er stiftet af Mads Fosselius, Jacob Vous Petersen, Jakob Nederby Nielsen og Krisztian Tabori. | Foto: Dixa/PR
Dixa er stiftet af Mads Fosselius, Jacob Vous Petersen, Jakob Nederby Nielsen og Krisztian Tabori. | Foto: Dixa/PR

I begyndelsen af året hentede Dixa 245 mio. kr. fra en række investorer, og pengene skulle blandt andet bruges på åbningen af et kontor i USA, men de planer er indtil videre blevet udskudt på grund af coronavirus, skriver Computerworld.

Målet var at slå dørene op til et kontor i enten New York eller Boston til sommer, men den aktuelle situation med en global pandemi, der har ramt USA hårdt, betyder, at det danske selskab ændrer strategi.

"Bare det at få lov til at rejse til USA er meget svært nu. Hvis det her varer nogle måneder, så er det måske først realistisk at rykke til USA i december, og måske endda først i starten af 2021," siger adm. direktør i Dixa, Mads Fosselius, til Computerworld.

Til gengæld fastholder Dixa planerne om at fordoble udviklerkræfterne, og det betyder, at selskabet arbejder på at ansætte 40 nye medarbejdere.

Adskillige investeringsrunder

Softwareselskabet, der blev grundlagt af Mads Fosselius, Jacob Vous Petersen, Jakob Nederby Nielsen og Krisztian Tabori i 2015, har gentagne gange hentet kapital fra investeringsrunder.

I begyndelsen af året kom kapitalen blandt andet fra venturefonden Notion Capital og de eksisterende investorer Preben Damgaard, Lars Thinggaard og Seed Capital.

Preben Damgaard går efter danske tech-startups med internationalt potentiale 

Tidligere Milestone-boss vil fokusere på tech-startups 

Dixa-formand jagter børsnotering efter millioninvestering

It-startup lander investering på 245 mio. kr. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også