Telenor og Telia vil teste 5G i Danmark

Danmark bliver testland for 5G hos Telia og Telenor. I løbet af foråret vil teleselskaberne rulle teknologien ud i udvalgte områder på deres fælles netværk.
Foto: PR/Telia
Foto: PR/Telia

Både Telia og Telenor har tidligere testet den lynhurtige 5G-teknologi i Norge, men nu er turen kommet til Danmark. Selskabernes fælles TT-netværk bliver omdrejningspunktet for testene, som Nokia leverer netværksudstyret til.

Det oplyser parterne i en pressemeddelelse.

"Vi vil bruge testområderne til at blive klogere på de muligheder 5G-teknologien giver, og vi er overbevist om, at 5G sammen med IoT og AI kan være en katalysator for innovation inden for mange sektorer," udtaler administrerende direktør i Telenor Danmark, Jesper Hansen, i meddelelsen.

Han peger på at den nye teknologi har potentiale til at skabe nye effektiviserings- og digitaliseringsmuligheder i erhvervslivet og den offentlige sektor til gavn for danskerne – for eksempel inden for sundhedsvæsen, industri og transport.

Hos Telia ser man frem til, at de kommende testområder vil give praktiske erfaringer med 5G-teknologien.

"Telias ambition er at give kunderne mulighed for selv at afprøve og vurdere teknologierne i praksis. Vi ser frem til at omsætte visionerne til virkelighed, og til dialogen med kunderne om de anvendelsesmuligheder, som 5G introducerer," lyder det fra Morten Bentzen, administrerende direktør i Telia Danmark, i meddelelsen.

Det ligger endnu ikke fast, hvilke områder 5G-testene vil blive foretaget i, men ifølge selskaberne kommer man til at begynde i løbet af andet kvartal af 2019.

Klumme: Her er de vigtigste dagsordener på verdens største mobilmesse 

TDC har brugt to-cifret millionbeløb på konsulenter  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også