Internationale gigantfonde har appetit på danske iværksættere
![Foto: Colourbox](https://photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/article5469016.ece/ALTERNATES/schema-16_9/COLOURBOX1069412.jpg)
Udenlandske fonde står klar med kapitalen, når det gælder danske iværksættere. Danmark er "up and coming", mener en af verdens største kapitalfonde.
Det skriver Berlingske Business.
Siden 2016 er ventureinvesteringer i Danmark steget fra knap 400 mio. kr. til over to mia. kr. Det skyldes især udenlandske kapitalfonde, der har kastet deres kærlighed på Danmark.
"Vi ser en stor mulighed her. Vi har på det seneste investeret meget i Danmark. Vi har faktisk investeret mere i Danmark end i Tyskland de seneste to år," siger Bernard Liautaud, der er ledende partner i den europæiske venturefond Balderton Capital, til Berlingske Business.
"Det, vi har set, er, at Danmark er det nye up and coming i Skandinavien. Vi følte, at vi kunne få et forspring her," forklarer Liautaud yderligere.
Balderton Capital er ikke alene med sin interesse i danske iværksættervirksomheder. For eksempel har den franske venturefond Idinvest de seneste to år investeret for over 520 mio. kr., mens svenske Creandum har været med i investeringsrunder for mere end 400 mio. kr.
/ritzau/FINANS
Rekordstor interesse: Investorer og startups strømmede til Techbbq i tusindvis
Dansk Silicon Valley-veteran: Vent med startup-drømmen og lær af de etablerede