ITWatch

Medie: Kriseramt it-projekt til det offentlige forhindrede kapitalfonds salg af EG

Kapitalfonden Axcel forsøgte sidste år at sælge it-selskabet EG, som den har ejet siden 2013. Den problemfyldte it-løsning, KY, kan have været medvirkende til at sætte en stopper for salget, skriver Computerworld.

En pris på den høje side af 2,5 mia. kr. og et problemplaget it-system til det offentlige var to af årsager til, at kapitalfonden Axcel ikke havde held med dens forsøg på at sælge it-selskabet EG sidste år.

Det skriver Computerworld.

Ifølge mediet igangsatte Axcel og EG allerede i 2017 en proces, der skulle resultere i et salg af it-selskabet. Det bekræfter flere unavngivne kilder, som Computerworld har talt, uafhængigt af hinanden.

En central forhindring for salget var ifølge mediet det problemramte it-system Kommunernes Ydelsessystem (KY). Det endte med at koste EG en nedskrivning på næsten en kvart milliard kroner i 2017, og derfor valgte Axcel at sætte salgsprocessen på pause.

Hverken EG eller Axcel har ønsket at kommentere historien overfor Computerworld.

Strategisk review

Axcel oplyste til ITWatch i april, at kapitalfonden indledte et strategisk gennemsyn af EG med henblik på salgsmulighederne.

EG-ejer indleder strategisk gennemsyn af selskabet 

Dengang forklarede partner i Axcel, Christian Bamberger Bro, at det handlede om at få et fuldt overblik over it-selskabet.

"Vi er ikke gået i salgsmode, men vi er gået i gang med at lave et strategisk review af selskabet. Vi skal ganske enkelt se, hvad vi har i hænderne," lød fra Christian Bamberger Bro, der er Axcels ansvarlige for EG-investeringen.

Overfor ITWatch pegede Axcel-partneren på en børsnotering af EG, som en oplagt mulighed. Salg til en anden kapitalfond eller et it-selskab kunne også være en mulighed ifølge Christian Bamberger Bro.

Små virksomheder rummer godt marked for it-sikkerhed 

EG-direktør om Alternativets plan om et it-ministerie: Det er en rigtig god ide 

Partnerskab med britisk selskab har sat gang i EG-satsning 

Mere fra ITWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ITWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs