Medie: Microsoft vil presse egne partnere over i selskabets sky

Hostingvirksomheder med egne datacentre skal betale ekstra, hvis de foretrækker deres egne centre fremfor Microsofts sky. Det skriver Version2.
Foto: Ritzau Scanpix/AP/Raphael Satter
Foto: Ritzau Scanpix/AP/Raphael Satter

Det bliver dyrt for Microsoft-partnere med egne datacentre. Ifølge Version2 vil Microsoft påføre hosting-selskaber ekstraomkostninger, hvis de vedbliver med at bruge deres egne datacentre fremfor de muligheder, Microsoft stiller til rådighed.

Version2 skriver, at en stor gruppe hosting-partnere med eget datacenter skal betale et årligt beløb på 15.000 euro – godt 110.000 kroner – hvis de bevarer den selvstændige status fremfor at gå med den store amerikanske spiller.

Hos hostingselskabernes brancheforening BFIH (Brancheforeningen For It-Hostingvirksomheder i Danmark) er der utilfredshed.

"Der er mange af hosting-virksomhederne, der har investeret mange penge i at oprette og fakturere brugere automatisk. Hvis de ændringer, Microsoft lægger op til, bliver gennemført, er de penge spildt," siger Jens Erik Thorndahl til Version2.

Version2 forklarer videre, at de erfarer, at Microsoft øger kravene til hostingfirmaernes omsætning af Microsofts produkter.

Ekstraudgiften rammer de såkaldte Tier1-partnere, der har egne datacentre fremfor Tier2, der bruger Microsofts cloud.

Version2 skriver, at de nye regler træder i kraft fra august. Microsoft ønsker først at kommentere sagen, når det officielt er meldt ud.

Dansk konsulenthus skal løse "vigtig samfundsopgave"

Ny EU-aftale er godt nyt for danske datacentre 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også