Manglen på it-uddannede hæmmer virksomheder

I en ny undersøgelse svarer tre ud af fire større danske virksomheder, at manglen på teknologistærke medarbejdere begrænser deres muligheder for at indføre ny teknologi. Nyuddannet softwareudvikler har fået mere end 100 jobtilbud.
Janus Sandsgaard, fagchef for IT og Digitalisering hos Dansk Erhverv. | Foto: Foto/JP
Janus Sandsgaard, fagchef for IT og Digitalisering hos Dansk Erhverv. | Foto: Foto/JP

Tre ud af fire større danske virksomheder svarer i en ny rundspørge, at manglen på talenter gør det svært at indføre og udnytte ny teknologi. Det gør de eksisterende talenter uhyre eftertragtede, men kan på sigt koste arbejdspladser, advarer Dansk Erhverv.

Det skriver Berlingske Business på baggrund af en rundspørge blandt 60 store virksomheders HR-direktører udført af McKinsey og Egon Zehnder.

26-årige Magnus Stahl, nyuddannet fra IT-Universitetet i sommers med en kandidat i Advanced Computing, er et af de eftertragtede talenter, og han har efter eget udsagn modtaget mindst 100 henvendelser og jobtilbud fra alt fra it-virksomheder til advokatkontorer. Og det er manglen på talenter som Magnus, der truer de danske virksomheder lyder det fra Dansk Erhverv.

Fra Dansk Erhverv er konklusionen den, at hver tredje it-stilling forbliver ubesat, og at konkurrencen om de "få" tilbageværende talenter skærpes, idet alle virksomheder i dag har brug for it-faglige talenter – især når det kommer til at indføre teknologi inden for automatisering.

"Det er afgørende for vores produktivitet og vores konkurrenceevne, at virksomhederne får indført nye automatiseringsteknologier. Når det begrænses af mangel på hænder og hoveder, kan det i sidste ende koste penge og arbejdspladser," lyder advarslen fra Janus Sandsgaard, fagchef for IT og Digitalisering hos Dansk Erhverv, til Berlingske Business.

Klumme: Gyldent øjeblik for øget fart på digitalisering 

Beskæftigelsen stiger kraftigt i it-branchen 

Virksomheder lover dusør til ansatte for at finde ny kollega 

Mangel på it-folk koster virksomheder ordrer 

Hver anden virksomhed kan ikke finde kvalificerede it-folk 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Photo: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også