Labster: Vi vil være en del af undervisningen på tværs af hele kloden

Danske Labster vil bruge nye investorkroner til at gøre softwareselskabets naturvidenskabelige simulationer til en del af undervisningen i alverdens klasselokaler.
Den ene af Labster to stiftere, Michael Bodekær, tester en af selskabets simulationer. | Foto: PR/Labster
Den ene af Labster to stiftere, Michael Bodekær, tester en af selskabets simulationer. | Foto: PR/Labster

Blot seks uger tog det for danske Labster at rejse 10 mio. dollars i en investorrunde. Hidtil er it-selskabet, der blev grundlagt af Mads Tvillinggaard Bonde og Michael Bodekær i 2012, vokset organisk, men med den nye finansiering i ryggen vil Labster sætte ekstra blus på udviklingen af softwaresimulationerne, der er omdrejningspunktet i selskabets forretning.

I løbet af det næste halvandet år vil Labster godt og vel firedoble antallet af simulationer – fra 64 til 260. Samtidig skal pengene hjælpe det danske softwareselskab til at få softwaresimulationerne ud til endnu flere kunder og partnere over hele verden.

Labster er i dag på omkring 85 universiteter rundt om i verden og har i alt 150 partnere. På kundelisten er prestigefyldte uddannelsesinstitutioner som amerikanske MIT, Stanford, Berkeley og Harvard, men ambitionerne er at blive en integreret del af den naturvidenskabelig undervisning for alle – lige fra de yngste elever til universitetsstuderende – over det meste af kloden.

"Lige nu sigter vi mod universitetsniveau. Vi har allerede simulationer målrettet til gymnasier, og vi bevæger os længere og længere ned mod grundskolen," fortæller direktør for forskningspartnerskaber i Labster, Mikkel Marfelt til ITWatch.

"Min ambition er, at vi om et år er blevet en meget større og mere integreret del af naturvidenskabelig undervisning på tværs af hele kloden."

Fra begyndelsen har Labster fokuseret på det globale marked. Allerede et år efter etableringen i 2012 var det danske softwareselskab på banen med et engelsksproget produkt.

"I forhold til at udvikle en forretningsmodel er Danmark et lille marked, så fordelen ved at oversætte simuleringerne og fokusere på et globalt pensum gjorde, at vi var nødt til at træde ud på det globale marked."

"Det er interessant, fordi der er et relativt standardiseret naturvidenskabeligt pensum på tværs af verdenen. Newtons love er Newtons love, uanset om man sidder i Indonesien, Egypten eller USA," siger Mikkel Marfelt.

Udgangspunkt i forskning

Labster tæller i dag 75 ansatte, der sidder spredt udover det meste af verdenen. Godt 30 befinder sig i København, mens 25-30 programmører holder til på den indonesiske ø Bali. Derudover har Labster en håndfuld medarbejdere i USA og ansatte i lande som Mexico, Ukraine og Spanien.

"København er et fantastisk sted, men der er begrænsninger på mængden af talenter. Fordelen ved ikke at lade sig begrænse af geografien er, at talentpoolen bliver så meget større. Vi kan tiltrække unge it-talenter, der synes, at det er fantastisk at tage en bountyø som Bali og kode dér. Vi er meget fokuseret på, at det er de rigtige mennesker frem for, om de sidder de rigtige steder," siger Mikkel Marfelt.

Sådan ser en af Labsters simulationer af et laboratorium ud. | Foto: PR/Labster
Sådan ser en af Labsters simulationer af et laboratorium ud. | Foto: PR/Labster

Pengene fra investorrunden skal ifølge Mikkel Marfelt desuden blandt andet bruges på at ansætte flere folk til at tage ud på universiteter og mødes med professorer og undervisere.

Netop den forskningsmæssige tilgang spiller en central rolle for Labsters produkter. Det var da også en frustration over manglende muligheder for at prøve kræfter med laboratorieudstyr, der førte til etableringen af selskabet.

Den ene af Labsters to stiftere, Mads Tvillinggaard Bonde, var igang med at lave en ph.d. i bioteknologi på DTU, hvor han oplevede, at der ikke var tilstrækkelig adgang til laboratorierne. Derfor gik han i gang med at programmere en simulering på baggrund af maskinerne.

"For en videnskabsmand er laboratorier dér, hvor man har de praktiske værktøjer. Hvis man ikke har adgang til at lege med dem så meget som muligt, så kan man ikke det praktiske felt ordentligt, men det er dyre maskiner, som man er nødt til at passe på, og man skal være på et vist niveau for at få adgang," forklarer Mikkel Marfelt.

Nye produkter på hylden

Han peger på, at Labster samtidig vil bruge investorkronerne på at udvikle nye produkter. Konkret vil selskabet åbne sin platform op, så andre kan bygge deres egne simulationer og læringsforløb.

Det skal udvide kundebasen og minder på sin vis om brugernes muligheder for at bygge deres egne verdener i det populære Minecraft-univers.

"En af vores ambitioner er, at i stedet for at vi sidder sammen med forskere rundt om i verden og udvikler simuleringer, som undervisere definerer som de rigtige, så åbner vi platformen op og tillader, at alle kan bygge deres egne læringsforløb. Det har en stor betydning for læringen, fordi man som studerende kan bygge sit eget laboratorium og trække instrumenter ind," forklarer Mikkel Marfelt.

Ikke flere runder

I spidsen for den nyligt gennemførte investorrunde står Balderton Capital, mens Northzone og Unity Technologies medstifter David Helgason også skyder penge i selskabet. Det er netop Unity Technologies platform, som Labster bygger sine simulationer på.

Investorrunden er den første, som Labster har gennemført – og efter planen er det også den sidste.

"Der kan ske meget strategisk, men som udgangspunkt er denne runde det, som kan gøre, at vi kan vokse og holde os bæredygtige uden nye investorrunder," siger Mikkel Marfelt.

Dansk startup henter stort millionbeløb i udenlandsk venturekapital  

Så hårde er adgangskravene til en plads i Founders House  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også