Telemillionær går ind i digitale annoncer

Morten Strunge, der har stået bag flere iværksætterselskaber og nu er aktuel med teleselskabet Plenti, investerer i et selskab, der satser på online annoncering.
Det skriver Børsen.
Virksomheden, der hedder Nexta.io, er stiftet adm. direktør Jesper Urban og kommerciel direktør Martin Jensen, som har været hos Adform tidligere.
At Morten Strunge går ind i selskabet, bekræfter han kortfattet overfor avisen.
"Et større, éncifret million- beløb," siger han om sit engagement i selskabet.
Morten Strunge fik sit gennembrud med lanceringen og ikke mindst salget af teleselskabet Onfone, der vendte op og ned på den danske telebranche indtil selskabet blev solgt i 2011 til TDC.