It-virksomhed henter tocifret millionbeløb fra rigmands investeringsselskab

Bestseller-milliardær skyder via sit investeringsselskab et større millionbeløb i it-virksomheden Plandisc, der står bag et digitalt planlægningsværktøj til virksomheder og institutioner.
Det aarhusianske iværksætterfirma "Plandisc", som er stiftet af de fire fædre og kammerater Jørgen Bøndergaard Iversen, Mads Nielsen, Morten Mellergaard Baun og Torben Stigaard, har fået en tredje investering fra Anders Holch Povlsen. | Foto: Morten Lau-Nielsen/JPA
Det aarhusianske iværksætterfirma "Plandisc", som er stiftet af de fire fædre og kammerater Jørgen Bøndergaard Iversen, Mads Nielsen, Morten Mellergaard Baun og Torben Stigaard, har fået en tredje investering fra Anders Holch Povlsen. | Foto: Morten Lau-Nielsen/JPA

Efter flere års samarbejde med investeringsselskabet Brightfolk, Bestseller-milliardær, Anders Holch Povlsen, står bag, får it-virksomheden Plandisc endnu en investering med på vejen, skriver Finans.

Stifterne bag den syv år gamle Aarhus-baserede virksomhed fortæller, at der er tale om en investering på et tocifret millionbeløb, som virksomheden har tænkt sig at bruge på at investere i yderligere vækst i Norden:

"Nu sættes alle sejl ind for at udbygge positionen som den førende udbyder i Norden af et digitalt og interaktivt årshjul. Hovedparten af midlerne i den nye investering skal gå til salg og marketing. Vi har et velfungerende produkt, der virker, og skal ud at vinde markedsandele i hele Norden," siger Torben Stigaard, som sammen med Morten Mellergaard Baun, Jørgen Bøndergaard Iversen og Mads Nielsen stiftede virksomheden, der i 2017 fik navnet Plandisc.

Med den seneste investering ejer Holch Povlsens selskab nu over en tredjedel af virksomheden, der ifølge Finans tabte 1,4 mio. kr. efter skat forrige år.

Det er ikke Holch Povlsens første investering i selskabet. Tilbage i 2019 år foretog han en millioninvestering i selskabet via investeringsselskabet Heartland.

Holch sender nye penge i dansk it-startup

Bestseller-milliardær køber sig ind i aarhusiansk startup 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også