ITWatch

Bestseller-milliardær køber sig ind i aarhusiansk startup

Det aarhusianske startup Plandisc har solgt 20 pct. af virksomheden til Bestseller-milliardæren Anders Holch Poulsen. Målet er at styrke virksomhedens tilstedeværelse uden for Danmark.

/ritzau/Bestseller/PR
Foto: /ritzau/Bestseller/PR

Den aarhusianske opstartsvirksomhed Plandisc sætter sigtekornet mod udenlandske markeder efter salget af 20 pct. af virksomheden til Bestseller-milliardæren og investoren Anders Holch Poulsens investeringsselskab Brightfolk.

Det skriver Børsen.

Plandisc har udviklet et digitalt årshjul, som hjælper virksomheder og organisationer med at strukturere og danne overblik over årets opgaver. Interessen er vokset løbende, og investeringen kommer delvis på bagkant af, at Bestsellers HR-afdeling allerede benytter Plandiscs årshjul.

"Vi tror, at det her kan blive rigtig stort. Vi trækker rigtig mange nye brugere til, det hele er meget skalérbart, og indgangsomkostningerne er ret små - både for nye brugere og for os, når vi tilretter til et nyt marked. Men vi bruger alle pengene på markedsføring, så det ender nok ikke med et overskud i 2017-regnskabet, når vi får det hele talt sammen," siger direktør i Plandisc Morten Mellergaard Baun til Børsen.

Parterne har ikke ønsket at oplyse størrelsen af investeringen, som omtales som Anders Holch Poulsens mindste. Virksomheden har endnu ikke rundet to mio. kr. i omsætning eller realiseret et overskud, men forventer at nå omkring 10 mio. kr. i omsætning inden for en periode på to-tre år.

It-rigmand polstrer portefølje med Aarhus-ejendomme

Tech-investor: Danmark er et nordisk Afrika inden for e-handel

Svensk iværksætter: Hold dig langt væk fra Danmark

Online platform henter 34 mio. på investering fra Anders Holch Povlsen

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger