To iværksættere rejser penge til satsning for svagtseende

En række tunge profiler er trådt ind bag to unge iværksætteres løsning, der skal hjælpe svagtseendes brug af tv.
Anders Blauenfeldt er en af de investorer, der er trådt sammen bag Subreader. | Foto: TV 2 / DANMARK
Anders Blauenfeldt er en af de investorer, der er trådt sammen bag Subreader. | Foto: TV 2 / DANMARK

To unge iværksættere står bag en ny løsning, som skal hjælpe ordblinde og svagtseende med at få læst undertekster højt på deres telefon, når de er i biografen eller sidder foran tv-skærmen.

De to får nye investorer med ombord, skriver Berlingske.

De to hedder Alexander Gram Jensen og Anders Thuesen og er bare 21 og 22 år. De to har lanceret selskabet Subreader, som oprindeligt var tænkt til at hjælpe Alexander Gram Jensens ordblinde lillebror, som avisen skriver.

Nu har de rejst to-tre millioner kroner fra investorer som Stig Myken, der stiftede bredbåndsselskaberne Fullrate og Hiper, Christian Lillelund fra Endomondo, Jørgen Balle Olesen fra netboghandelen Saxo.dk og Anders Blauenfeldt, der indtil for nylig var digital direktør hos TV 2 og tidligere udviklingsdirektør i TDC.

"Det er ganske enkelt godt tænkt og er blevet et velfungerende produkt, som løser en vigtig samfundsopgave," siger Anders Blauenfeldt til avisen.

Business angels ansætter direktør 

Digital kontorplatform lander tocifret millioninvestering 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også