Danske "business angels" tjener stort på danske iværksættere

Det har været en god forretning for business angels at investere i danske startups de seneste år, viser analyse.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
Af RITZAU/Finans

Danske iværksættere har de seneste år oplevet fremgang, hvor store kapitalfonde nu står klar med store investeringer. Bag iværksætternes succes står en række private investorer - såkaldte "business angels", der har dannet fundamentet for virksomhederne.

Det skriver Berlingske Business.

"Business angels" er ifølge Berlingske Business for velhavende erhvervsfolk, der står bag de første og mest risikable investeringer i nyopstartede selskaber og på den måde har ageret fødselshjælp.

Danban, der investerer i startups og er Danmarks største netværk af "business angels", viser i en analyse, at den gennemsnitlige årlige forrentning af investeringerne lå på henholdsvis 40,9 og 29,3 pct. for investeringer, der blev afhændet i 2016 og 2017.

"Lige nu går det hele i den rigtige retning, og de exits, vi ser, er udtryk for nogle succesfulde investeringer. Det er glædeligt," siger Jesper Jarlbæk, der er formand i Danban, til Berlingske Business.

Formanden påpeger dog, at der kun er lavet beregninger på 64 ud af mere end 500 virksomheder, der i 2016 og 2017 enten blev solgt eller lukket.

De danske "business angels" oplever fremgang. Foruden gode investeringsafkast er der også kommet flere til. I 2013 lå medlemstallet hos Danban på 70 medlemmer, mens det i dag vurderes til at ligge på over 180.

/ritzau/FINANS

Kinesisk app-selskab er verdens mest værdifulde startup 

Digitalt datterselskab skal lære Mærsk at fejle 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også