Dansk onlineplatform får millioner til yderligere afrikansk vækst
Med en ny kapital i ryggen vil e-handelsplatformen Sky Garden, der er stiftet af danske iværksættere, sætte endnu mere fart på væksten. Det skriver Børsen.
Platformen, der er målrettet det afrikanske marked, kan lige nu mønstre 3000 kunder og en månedlig vækst i omsætningen på 60 pct. i Kenya. Den lød senest på 239.000 kr. i januar, og med en indsprøjtning på 7,5 mio. kr. fra investorer, der blandt andre tæller norske TRK Group, skal der investeres i yderligere vækst.
"Nu er vi blevet så etablerede, at vi er begyndt at drille de store aktører i Kenya, så nu skal vi til at være et kendt brand," siger Martin Majlund, der sammen med Christian Grubak stiftede virksomheden for 2,5 år, til Børsen.
Udover det kenyanske marked satser Sky Garden på snart at lancere Tanzania, Uganda og Rwanda, og forventning lyder på at ramme en omsætning på 1 mio. dollar i 2018.
Relaterede artikler:
To brødres app har fået 50.000 downloads på fem måneder
For abonnenter