Dansk mødeplatform vil ride med på deleøkonomisk bølge

Gaest.com, der formidler leje af mødelokaler via en online platform, ser stort potentiale i deleøkonomien for danske virksomheder.
Bag Gaest.com står Jonas Grau, Chris Kjær Sørensen, Christian Schwarz Lausten og Anders Boelskifte Mogensen. | Foto: Jesper Rais
Bag Gaest.com står Jonas Grau, Chris Kjær Sørensen, Christian Schwarz Lausten og Anders Boelskifte Mogensen. | Foto: Jesper Rais

Det er gået stærkt for startup-selskabet Gaest.com. Mødeplatformen, der gik i luften i januar, har på under et år sendt over 1 mio. kr. retur til de mere end 1200 værter, der udlejer 3000 mødelokaler via Gaest.com.

Det skaber optimisme hos adm. direktør og medstifter Anders Boelskifte Mortensen.

"Det viser et kæmpe potentiale for at også danske virksomheder kan tage del i deleøkonomien. For bare et år siden eksisterede dette marked slet ikke, så vi går ind i det nye år med stor optimisme og tror på, at vi sammen med de mere end 1200 værter, der i dag udlejer lokaler på platformen, kan udnytte de mange ubenyttede mødefaciliteter endnu bedre," udtaler Anders Boelskifte Mortensen i en pressemeddelelse

Gaest.com er i dag til stede på 10 forskellige markeder og har undervejs i sin korte eksistens vundet adskillige iværksætterpriser, blandt andet Guldæg-prisen for digitale startups.

Gaest.com løb med titlen som årets Guldæg 

Mødebranchens Airbnb køber svensk konkurrent og bliver Nordens største 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også