Succesfulde konglomerater kvæler it-værksættere i Sydkorea

Sydkorea er kendt for at være blandt frontløberne i den teknologiske udvikling med globale succeser som Samsung og LG.
Under overfladen gemmer sig samtidig en fortælling om en voksende utilfreds med selskabernes dominerende position, der gør det vanskeligt for startups at finde finansiering. Det skriver Berlingske.
"De store koreanske virksomheder er ikke vant til at tænke i åben innovation, og der er meget få fusioner med mindre virksomheder. Det er derfor meget udfordrende for opstartsvirksomheder at rejse kapital," siger David Sehyeon Baek, direktør for GCCEI (Gyeonggi Center for Creative Economy and Innovation) til Berlingske.
Derfor opfordrer de mindre spillere i Sydkorea sine store konkurrenter til at skæve mod USA og Europa. De skal lade sig inspirere af selskaber som Google, der i langt højere grad satser på åben innovation, fusioner og opkøb, lyder opfordringen.
Relaterede artikler:
Dansk it-selskab får international hæder
For abonnenter
Amazon holder skarpt øje med danske tech-iværksættere
For abonnenter