IBM-strategi for cloud og cybersikkerhed går den rigtige vej

Den amerikanske it-gigant IBM overgik analytikernes forventninger i tredje kvartal. Det er nye forretningsområder som cloud og sikkerhedsprogrammer, der er med til at holde snuden oven vande for koncernen.
Indtjeningen per aktie var på 3,30 dollar, mens analytikerne ifølge et estimat fra Bloomberg News havde ventet en indtjening på 3,28 dollar per aktie i kvartalet.
Omsætningen landede på 19,15 mia. dollar, hvilket er et fald i forhold til tredje kvartal 2016, hvor den endte på 19,23 mia. dollar. Men salget ramte dog analytikernes forventning på 18,59 mia. dollar.
Det viser IBM's regnskab, der blev offentliggjort efter børstid tirsdag.
De nyeste forretningsområder med cloud og cybersikkerhed skal få omsætningen op, i takt med at de mere traditionelle pc-produkter ikke skæpper så meget i kassen som tidligere.
Og det ser ud til, at strategien holder vand, for omsætningen her - der er IBM 's største - steg med 11 pct. til 8,8 mia. dollar og står nu for 46 pct. af den samlede omsætning.
Bundlinjen endte på 2,73 mia. dollar mod 2,85 mia. dollar i perioden for et år siden.
Og selv om det generelt ikke går så godt som tidligere hos it-giganten, så var investorerne alligevel tilfredse, og de sendte aktien 3 pct. op i eftermarkedet efter et fald på 0,2 pct. i den ordinære handel.
Mærsk vil spare milliarder på digitalt kæmpeprojekt
Relaterede artikler:
Mærsk vil spare milliarder på digitalt kæmpeprojekt
For abonnenter