IBM i Indien overhaler IBM i USA målt på ansatte
Amerikanske IBM har i dag 130.000 ansatte i Indien.
Det skriver New York Times.
Dermed er hver tredje ansatte i den amerikanske it-virksomhed ansat i Indien, og det overgår dermed det samlede antal IBM-ansatte i USA, skriver avisen.
Baggrunden er en kraftig udflytning af arbejdspladser fra USA til netop Indien. Avisen kæder det sammen med den kampagne, den amerikanske præsident Donald Trump har ført i sin kampagne for at blive præsident.
Ifølge Business.dk siger Ronil Hira, lektor i offentlig politik og ekspert i globalisering ved Howard University, at omfanget af de opgaver, som IBM får udført i Indien, truer den amerikanske it-industri.
"Eliten i begge partier har haft den her Apple iPhone narrative, som lyder: se, det er ok, hvis vi udflytter tingene på lavt niveau, fordi vi kan bare rykke opad. Det her er et "wake up call". Det er ikke kun job på lavt niveau, men også job på højt niveau, der forlader (landet, red.)," siger Ronil Hira til New York Times ifølge Business.