GN Store Nord starter udstedelse af konvertibelt obligationslån

GN, der blandt andet leverer headset under navne som Jabra, indleder udstedelse af obligationer i markedet.

GN Store Nord sætter gang i et udbud af konvertible obligationer bestående af obligationer med aktieretter.

Det oplyser selskabet til fondsbørsen.

Det er usikrede rentefrie obligationer med udløb i 2022 og flere usikrede aktieretter med udløb i 2022.

"Provenuet fra udbuddet vil blive anvendt til generelle forretningsmæssige formål, herunder refinansiering af eksisterende kreditfaciliteter, tilbagekøb af egne aktier samt finansiering af vækstmuligheder," oplyser selskabet.

Udbuddet vil have en størrelse på cirka 215 mio. euro svarende til 1,6 mia. kr.

"Som følge af denne meddelelse, og betinget af en succesfuld afvikling af det foreslåede udbud, vil de 6.283.628 egne aktier, som GN indtil nu har erhvervet under sine Safe Harbour-aktietilbagekøbsprogrammer, ikke som oprindeligt tiltænkt blive anvendt til at afdække fremtidige forpligtelser under det langsigtede incitamentsprogram samt til at nedsætte selskabets aktiekapital. Disse aktier vil i stedet blive anvendt til at afdække de fremtidige forpligtelser for selskabet som følge af aktieretterne," skriver GN i meddelelsen.

Det igangværende aktietilbagekøbsprogram på 1 mia. kr., hvor de 937 mio. kr. mangler at blive brugt, fortsætter.

Det er Credit Suisse, BNP Paribas og Nordea, der står for det nye lån, der vil blive forsøgt optaget til notering på børsen i Frankfurt.

/ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også