Facebook fortsætter fremgang - nærmer sig 2 mia. brugere

Verdens største sociale medie, Facebook, leverer et flot regnskab og nærmer sig magisk brugertal.
Foto: Jeff Chiu/AP/Polfoto
Foto: Jeff Chiu/AP/Polfoto
RITZAU FINANS

Facebook fremlagde et flot kvartalsregnskab med et overskud på lidt over 3 mia. dollar for første kvartal. Det fremgår af Facebooks regnskab, der blev fremlagt efter børstid onsdag.

Resultatet svarer til 1,04 dollar per aktie efter en stigning på 76 pct., men ifølge selskabet betyder ændringer i opgørelsen, at analytikernes sammenligningstal ikke kan bruges.

Omsætningen passerede 8,03 mia. dollar mod en forventning på 7,84 mia. dollar i årets tre første måneder.

Det er samtidig en stigning i omsætningen på 49 pct. sammenlignet med samme periode sidste år.

Antallet af brugere på det sociale medie nærmer sig 2 mia. efter en vækst på 17 pct. i forhold til året før.

Facebooks finansdirektør advarede i forbindelse med kvartalsregnskabet om, at væksten i selskabet vil aftage, blandt andet på grund af at antallet af reklamer i brugernes feeds ikke kan stige mere, da det vil gøre brugerne utilfredse.

Meldingen fik Facebook-aktien til at falde 2,4 pct. i eftermarkedet.

Facebook forventes ifølge analysefirmaet Emarketer at have en samlet omsætning på 32 mia. dollar for 2017. Det vil betyde en vækst på 42 pct. i forhold til 2016.

Hvis Facebook lever op til de forventninger, betyder det, at mediet vil have 22,6 pct. af det samlede marked for reklamer på mobilmarkedet, hvor kun Google er større med en forventet andel på 35,1 pct. af alle mobilreklamer.

Forud for regnskabet meddelte Facebook-stifter og direktør for selskabet Mark Zuckerberg, at han vil ansætte yderligere 3000 personer, der "skal vurdere de millioner af indberetninger, som det sociale medie modtager hver uge".

Der er allerede 4500 ansatte, som tager stilling til tip fra brugerne.

De mange ansatte skal sikre, at det sociale medie hurtigere kan gribe ind, hvis der spredes overgreb eller andre ulovligheder på video eller live.

I april blev optagelser af drabet på en 74-årig mand i Cleveland, USA, lagt på det sociale medie. Og i sidste uge lagde en thailandsk mand en video ud, som viste, at han havde hængt sin datter på 11 måneder.

/ritzau/FINANS

It-branchen i førersædet på Wall Street 

Mark Zuckerbergs livsværk nærmer sig vild milepæl 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også