Cbrain melder om en god start på 2017

To nye kunder og udsigt til en kontrakt med Finansministeriet får softwareselskabet Cbrain til at melde om et positivt første kvartal.
Året er begyndt positivt for Cbrain, melder selskabet i en børsmeddelelse.
Året er begyndt positivt for Cbrain, melder selskabet i en børsmeddelelse.
RITZAU FINANS

Cbrain vurderer, at selskabet har haft en god start på 2017. Det fremgår af en kvartalsmeddelelse, der hverken indeholder regnskabstal eller forventninger til 2017.

Selskabet, der laver softwaresystemer til den offentlige administration, nævner dog, at det danske marked fortsat viser fremgang. Desuden meldes om en fortsat en god udvikling for begge Cbrains produkter: F2, der er et digitalt produktionssystem bygget til offentlige myndigheder, og M4, som er et integreret CRM-system og digital medlemsplatform.

Også meldingerne om selskabets satsning på en ekspansion i udlandet er positive.

"I Tyskland fortsætter implementeringen af F2 hos den første kunde, og i Storbritannien er HR-afdelingen i Liverpool City gået succesfuldt i drift. Kort før jul kunne Cbrain annoncere det første pilotprojekt i Washington, og dette projekt skrider fremad," skriver Cbrain, hvis seneste forventning til 2017 varslede en omsætningsvækst på 10-15 pct. og en indtjeningsvækst på 5-10 pct.

I forhold til projektet i USA er der dog grund til at væbne sig med lidt ekstra tålmodighed som følge af valget af præsident Donald Trump.

"Som følge af præsidentvalget i USA sker der en del ændringer i ministerier og styrelser, ligesom fremdriften i blandt andet it-projekter kan være lavere end normalt. På den baggrund har Cbrain ikke forventninger om, at pilotprojektet gennemføres på kort tid," skriver Cbrain, der dog vurderer, at der er tale om et af de projekter, som den nye ledelse ser ud til at fastholde og videreføre.

/ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også