ITWatch

RTX lægger så småt covid-19 bag sig og vokser 106 pct.

Stigende efterspørgsel i alle segmenter har medført vækst hos RTX, lyder det i nyt regnskab.

Foto: RTX/PR

RTX Telecom har mere end fordoblet sin omsætning i første kvartal af sit forskudte regnskabsår 2021/22.

Samlet steg salget med 106 pct. til 126,4 mio. kr., da covid-19 ikke længere påvirkede forretningen så negativt som året før.

"Stigende efterspørgsel i alle segmenter har bidraget til væksten – særligt Enterprise og Healthcare segmenterne."

"I første kvartal sidste år (2020/21) var efterspørgslen påvirket af covid-19 især i Enterprise og ProAudio segmenterne. Denne påvirkning ses ikke længere i Enterprise segmentet, hvorimod den stadig ses i ProAudio segmentet, dog er påvirkningerne af covid-19 faldende også i ProAudio segmentet," skriver RTX i regnskabet.

Omsætningen i Enterprise, der blandt tæller en lange række håndsæt og baser til teleindustrien, er buldret frem med 153 pct. til 89,8 mio. kr. Salget i Proaudio, der omfatter trådløse audiomoduler, steg 34 pct. til 25,6 mio. kr. Endelig voksede omsætningen inden for forretningsområdet Healthcare med næsten 64 pct. til 11,1 mio. kr.

Den markante fremgang på toplinjen flyder ned på de nedre linjer i regnskabet.

Blandt andet er driftsresultatet forbedret til et underskud på 4,8 mio. kr. fra et minus på 25,3 mio. kr. i samme periode året før. Bundlinjen viser et tab på 3,2 mio. kr. mod minus 21,4 mio. kr. i første kvartal af 2020/21.

For hele 2021/22 venter RTX fortsat en omsætning på over 520 mio. kr., et EBITDA-resultat på over 50 mio. kr. EBIT-resultatet ventes at lande over 10 mio. kr.

I 2020/21 havde RTX en omsætning på 457 mio. kr., et EBITDA-resultat på 37,3 mio. kr. og et EBIT-resultat på 6,1 mio. kr.

RTX forventer fremgang i nyt regnskabsår efter coronaramt år

RTX påvirkes fortsat af covid-19 og komponentmangel  

Mere fra ITWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ITWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs