ITWatch

Analytikere venter fald i den amerikanske it-sektor

Der er spænding om de amerikanske tech-selskabers regnskaber, som lander i næste uge.

Tirsdag blev regnskabssæsonen skudt i gang i USA med tal fra de store banker på Wall Street, ligesom Netflix, der hører hjemme i sektoren for kommunikationsservice, onsdag aften kom med solide tal fra tredje kvartal, som det første af Faang-selskaberne.

I næste uge åbner ballet dog for it-sektoren, når blandt andet Microsoft og Intel lægger sine tal frem. Og forventningen er – indtjeningsfald.

Samlet set for it-sektoren ventes bundlinjen ifølge Reuters at krympe med 8 pct. i forhold til tredje kvartal sidste år, hvor markedet målt på S&P 500 ellers fik sig en forskrækkelse og dykkede med 20 pct. frem til juleaftensdag.

Værst ser det dog ud for halvlederaktierne, altså chipproducenterne, hvor netop Intel er et af hovednavnene. Her ses indtjeningen dykke med mere end en fjerdedel – nærmere 27 pct. – ifølge Reuters, da analytikerne regner en stor påvirkning fra handelskrigen mellem Kina og USA ind i tallene.

Omvendt ses softwareselskaberne, hvor Microsoft jo er verdens største af slagsen, at nyde godt af stigende investeringer i it, og derfor spås bundlinjerne her i snit at vokse med 11 pct.

"Der er to dynamikker i gang i teknologisektoren i modgående retninger. Kan software leve op til tallene, og vil halvledere slå tallene," siger John Augustine, investeringschef hos Huntington National Bank, til Reuters.

Onsdag aften var IBM, den store it-konsulent, først fremme i it-sektoren med sine tal. De viste en skuffende omsætningstilbagegang, for femte kvartal i træk, og det sendte torsdag aktien ned med 5,5 pct. Indtjeningen per aktie på 2,68 dollar var dog bedre end ventet. Det var dog stadig et fald på knap 12 pct. på årsbasis.

Schweizisk softwarekoncern bløder på børsen efter skuffende regnskab

Netflix' indtjening gav kurshop trods skuffende forventninger

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger