HP Enterprise slår forventninger og hæver prognose efter tredje kvartal

HP Enterprise løfter sine forventninger til regnskabsåret, efter selskabet øgede indtjeningen i tredje kvartal.
Foto: HP Enterprise/PR
Foto: HP Enterprise/PR
AF RITZAU FINANS

Den amerikanske it-konsulent HP Enterprise, som i sin tid blev skilt ud af Hewlett-Packard, slog Wall Streets forventninger til regnskabet for tredje kvartal, og samtidig løftede koncern sin prognose for hele regnskabsåret.

Aktien steg på den baggrund med 5,6 pct. i tirsdagens eftermarked i USA.

HP Enterprise kom gennem sit tredje kvartal med et justeret overskud per aktie på 45 cent mod 44 cent et år før, mens omsætningen imidlertid skrumpede med 7 pct. til 7,22 mia. dollar.

Analytikerne havde ifølge Bloomberg News regnet med en indtjening per aktie på 40 cent og en omsætning på 7,27 mia. dollar.

Prognosen for helåret løftes samtidig til en justeret indtjening i intervallet 1,72 til 1,76 dollar per aktie mod tidligere 1,62 til 1,72 dollar per aktie. Forventningen blandt analytikerne før regnskabet lød på en indtjening per aktie på 1,68 dollar.

HPE's danske erhvervsforretning taber over 100 mio. kr. på bundlinjen på et år 

Hewlett Packard Enterprises forventninger overrasker positivt  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også