Softwarekoncern stiger efter regnskab og opjustering

Softwareselskabet Salesforce opjusterer forventningerne til både top- og bundlinjen i nyt kvartalsregnskab.
Foto: BRENDAN MCDERMID/REUTERS / X90143
Foto: BRENDAN MCDERMID/REUTERS / X90143
AF RITZAU FINANS

Amerikanske Salesforce, der udvikler software og systemer til salgs- og økonomistyring, hoppede torsdag aften op i eftermarkedet i USA med 6,3 pct., da koncernens regnskab for andet kvartal overraskede positivt og samtidig indeholdt en opjustering.

Salesforce regner nu med en omsætning i hele 2019 i intervallet 16,75 til 16,90 mia. dollar mod tidligere et interval mellem 16,45 til 16,65 mia. dollar, og det nye bud ligger selv i bunden under forventningerne på Wall Street, ifølge Bloomberg News, på 16,41 mia. dollar.

På bundlinjen ventes det nu også at se bedre ud med en justeret indtjening per aktie på 2,82-2,84 dollar mod førhen 2,68-2,70 dollar og sammenlignet med konsensus på 2,67 dollar. Igen er bunden af den nye guidance bedre end markedets forventninger.

Softwareselskabet så samtidig i sit andet kvartal omsætningen vokse med 22 pct. til 4,00 mia. dollar mod ventede 3,95 mia. dollar, mens det justerede overskud ganske vist faldt tilbage til 66 cent fra 71 cent per aktie, men det skal sammenlignes med konsensus på 47 cent, ifølge Bloomberg News.

Stærkt kvartal med opjustering fra softwareselskab 

Ny outsourcing-undersøgelse: Indisk selskab taber førsteplads til amerikanere 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også