Efter tab på tab: Twitter fik sit første overskud i 2018

Trods færre aktive brugere får det sociale medie Twitter penge ud af sin forretning og havde overskud i 2018.
Foto: Richard Drew/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Richard Drew/AP/Ritzau Scanpix
Af Ritzau

Det sociale medie Twitter kan for første gang nogensinde fremvise et positivt resultat på bundlinjen set over et helt år.

Selv om antallet af brugere falder, er Twitter blevet bedre til at få penge ud af sin forretning. 

Omsætningen er steget knap 25 procent til 3,04 milliarder dollar. Langt størstedelen kommer fra annoncer. 

Antallet af brugere, der er aktive mindst én gang om måneden, er det seneste år faldet med ni procent til 321 millioner. 

Alligevel er overskuddet på bundlinjen på 1,2 milliarder dollar, hvilket er en kraftig forbedring fra et underskud på 110 millioner dollar i 2017.

To tredjedele af overskuddet i 2018 skyldes dog skatteteknik, da Twitter har udløst et udskudt skatteaktiv i løbet af sidste år, som giver en regnskabsmæssig gevinst. 

Da Twitter har været underskudsgivende gennem en årrække, har det et opbygget et stort skattemæssigt underskud, som det ville kunne bruge til at spare på skatteregningen, når selskabet en dag ville tjene penge. 

Selv om antallet af månedlige brugere falder, noterer Twitter sig, at der omvendt har været en fremgang på ni procent blandt de daglige brugere. Antallet er på 126 millioner. 

"2018 er et bevis på, at vores langsigtede strategi virker. Vores indsats for at forbedre sikkerheden har vist resultater," siger topchef Jack Dorsey i en kommentar til regnskabet. 

Twitter blev stiftet i 2006. Syv år senere kom selskabet på børsen, men tiden på aktiemarkedet har ikke været nogen ubetinget succes.

Aktierne blev solgt for 26 dollar stykket. Kursen har ikke rykket sig det store de seneste fem år. 

Onsdag lukkede kursen i 34,16 dollar. Dermed har Twitter en markedsværdi på 26 milliarder dollar. 

/ritzau/

Danske venturefonde er gået uden om landets tech-succeser  

Tradeshift truer med udflagning på grund af cyberlov 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også