Amerikansk chipproducent straffes efter nedjustering

Nvidia nedjusterer forventningerne til omsætningen i fjerde kvartal, og det sætter spor på børsen. (Opdateret)
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
AF RITZAU FINANS

Den amerikanske teknologivirksomhed Nvidia, der blandt andet producerer grafikkort til PC'er, bliver straffet af investorerne for at have nedjusteret sine salgsforventninger til fjerde kvartal.

Før markedsåbning mandag fortalte Nvidia, at det for fjerde kvartal nu regner med en omsætning på 2,20 mia. dollar. Det er 500 mio. lavere end den hidtidige forventning, som lød på en omsætning på 2,70 mia. dollar.

Ifølge selskabet selv er det et lavere end ventet salg til gaming og datacentre, som har påvirket det samlede salg i kvartalet.

"Fjerde kvartal var et ekstraordinært, usædvanligt turbulent og skuffende kvartal," siger Jen-Hsun "Jensen" Huang, der er stifter og administrerende direktør hos Nvidia, i en pressemeddelelse.

I midten af næste månede - nærmere bestemt 14. februar - præsenterer Nvidia regnskab for fjerde kvartal. I samme ombæring vil selskabet komme med forventninger til det nye regnskabsår.

På den amerikanske børs falder Nvidia-aktien mandag 15,2 pct. til 135,85 dollar. Det svarer til, at der siden markedslukning fredag er barberet omkring 14,8 mia. dollar af selskabets markedsværdi, som nu ligger i omegnen af 82,9 mia. dollar.

/ritzau/FINANS

Amerikansk chipproducent sendes ned i dybet oven på regnskab

Chipproducent skuffer på salget - aktien dykkede kraftigt 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også