Bording Datas moderselskab fastholder forventningerne til 2018

Med sit nye kvartalsregnskab fastholder F.E. Bording, som er moderselskabet til it-firmaet Bording Data, forventningerne til hele året.
Foto: PR
Foto: PR
AF RITZAU FINANS

F.E. Bording, der oprindeligt var et trykkeri, men i dag også arbejder med markedsføring og medierådgivning til virksomheder, kom ud af tredje kvartal med både stigende omsætning og forbedret indtjening.

Kvartalet har været præget af fremgang i driftsresultatet, nedskrivninger af aktiver og en avance på et ejendomssalg.

Omsætningen steg i kvartalet til 157,0 mio. kr., hvilket var 5,1 mio. kr. mere end i samme periode sidste år, hvilket i høj grad skyldes en positiv effekt fra opkøb på netto 8,4 mio. kr., mens valuta har bidraget negativt med 3,5 mio. kr.

Effekten fra opkøb stammer fra Umwelt, der i 2017 var indregnet som associeret selskab og derfor ikke indgik i koncernens omsætning.

Driftsresultatet (EBITDA) landede i kvartalet desuden på 49,1 mio. kr. mod 12,9 mio. kr. i samme periode sidste år og er påvirket af en gevinst på 35,0 mio. kr. vedrørende salg af ejendom på Turbinevej 4-6.

Underliggende var indtjeningen på 14,1 mio. kr. - svarende til en forbedring på 1,2 mio. kr.

Regnskabet er også præget af en nedskrivning af aktiver på i alt 31,9 mio. kr. per 30. september, hvoraf 24,9 mio. kr. udgør immaterielle aktiver og 7,0 mio. kr. materielle aktiver.

Nedskrivningerne er primært knyttet til den danske offset-produktion.

Forventningerne til 2018 eksklusive ejendomssalget og værdiregulering af aktiver fastholdes og lyder på en omsætning på cirka 670 mio. kr. og et EBITDA på cirka 45 mio. kr. Hertil kommer indtægter fra salget af Turbinevej 4-6, som betyder, at EBITDA ventes at lande på cirka 80 mio. kr.

/ritzau/FINANS

Bording Datas moderselskab øger bundlinjen trods vigende salg

Investeringer koster dyrt for Bording Data 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også