Salgssucces for hypet spil giver genlyd på børsen

Spiludvikleren Take-Two Interactive fejrer en fantastisk åbningsweekend for konsolspillet Red Dead Redemption 2 med en stor stigning på børsen tirsdag.
Foto: Take-Two Interactive
Foto: Take-Two Interactive
AF RITZAU FINANS

Take-Two stiger 8 pct. på Nasdaq-børsen oven på meldingen om, at det nye spil solgte for mere end 725 mio. dollar i løbet af de første tre dage og dermed klart overgik estimaterne. Eksempelvis havde investeringsbanken Piper Jaffray forudset et salg på mellem 400 og 500 mio. dollar.

Det er samtidig den bedste åbningsweekend for et spil nogensinde, omend femte udgave af Grand Theft Auto-serien solgte for 1 mia. dollar på de første tre dage - bare ikke hen over en weekend. Begge spil er i øvrigt udviklet af Take-Twos datterselskab Rockstar Games.

Red Dead Redemption er et spil til Playstation 4 og Xbox One, der foregår i 1899 i det vilde vesten. Her spiller man den fredløse Arthur Morgan, som skal undgå at blive anholdt og skaffe sig føde og penge via diverse lyssky metoder.

/ritzau/FINANS

Donkey Kong og Switch giver Nintendo fremgang

Computerspil fylder pengekassen i Sony op

Film- og gamingkæmper går sammen om stor vækstmission 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også