ITWatch

Donkey Kong og Switch giver Nintendo fremgang

Nintendo har et stærkt første halvår, hvor nye spil og et solidt salg af konsollen Switch trækker frem.

Foto: /ritzau/AP/Nintendo

Nintendos regnskab for sit første halvår af regnskabsåret viste en solid stigning i resultatet drevet af nye spil og salg af konsollen Switch. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Overskuddet steg i halvåret med 25 procent til 64,6 milliarder yen - 3,8 milliarder kroner. Det blev skabt på baggrund af et salg, der steg med fire procent til 388,9 milliarder yen - 22,7 milliarder kroner.

Ifølge regnskabet har specielt spil som "Donkey Kong Country: Tropical Freeze" og "Mario Tennis Ace" solgt godt med henholdsvis over en million og mere end to millioner solgte enheder.

"Salget af populære titler udgivet i tidligere år og titler udgivet af andre softwareudviklere fortsatte med at vokse."

"Det samlede antal spiltitler, der har solgt mere end en million enheder, steg i halvåret til ni," skriver Nintendo.

Samtidig var der godt gang i salget af konsollen Switch, hvor der fra april til og med september blev solgt 5,1 million styk.

For hele året venter Nintendo at sælge for 1200 milliarder yen og få et overskud på 165 milliarder yen.

/ritzau/

Computerspil fylder pengekassen i Sony op

Film- og gamingkæmper går sammen om stor vækstmission 

Fortnites skaber er nu 99 milliarder kroner værd

Dansk spilindustri taber sværdkamp til naboerne 

Computerspil finder for første gang vej til et dansk kunstmuseum 

Mere fra ITWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs