Rovsing lander signifikant ordre fra tyrkisk kunde

Satellitfirmaet Rovsing henter vigtig ny storordre.
Foto: Sebastian G. Brandenhoff
Foto: Sebastian G. Brandenhoff

Rovsing, der udvikler udstyr til satellitter, har fredag landet en "signifikant" ordre vedrørende levering af løsninger til en tyrkisk kunde.

Af konkurrencemæssige hensyn kan Rovsing ikke oplyse den præcise størrelse af ordren, men sammenholdt med eksisterende projekter og andre indgåede kontrakter er 80 pct. af selskabets forventede omsætning for 2018/19 allerede sikret, fremgår det af en meddelelse fra selskabet.

I regnskabet for 2017/18, der blev offentliggjort sidste fredag, oplyste Rovsing, at det for det nye regnskabsår ventede at få en omsætning på mellem 28 og 32 mio. kr. Til sammenligning lød omsætningen året inden på 25,1 mio. kr.

"At vi sikrer os en signifikant kontrakt inden for vores kernekompetencer i et nyt og voksende marked uden for EU og USA, er et vigtigt skridt i forhold til at understøtte Rovsings strategi," skriver selskabet i meddelelsen.

Størstedelen af den tyrkiske kontrakts eksekvering og levering er ifølge Rovsing planlagt til at finde sted i 2018/19.

/ritzau/FINANS

Rovsing lover bedring - men ikke overskud 

Rovsing får bøde af børsen for sløvhed 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også