Børsdebutant taber 15 mio. kr. i værdi på første handelsdag

Hypefactors fik en hård medfart på selskabets første dag som børsnoteret. Aktien faldt markant.
Casper Janns er adm. direktør for Hypefactor. | Foto: PR
Casper Janns er adm. direktør for Hypefactor. | Foto: PR
RITZAU/FINANS

Første dag som børsnoteret virksomhed bliver næppe lige så uforglemmelig, som folkene bag Hypefactors havde håbet på.

Ved mandagens børslukning kostede en aktie i selskabet 6,30 kr., hvilket var omkring 20 pct. lavere end de 8 kr., som aktierne var udbudt til.

Forud for børsnoteringen havde Hypefactors solgt aktier for 20 mio. kr. til 919 forskellige aktionærer, hvilket gav selskabet en markedsværdi på lige under 70 mio. kr. Efter mandagens handel er markedsværdien faldet cirka 15 mio. kr. til godt 55 mio. kr.

Hypefactors har udviklet en PR-platform, som virksomheder kan købe til at måle effekten og værdien af deres investeringer i markedsføring.

Produktet er rettet mod virksomheders kommunikations- og marketingsafdelinger og giver blandt andet mulighed for at udsende pressemeddelelser og medieovervågning.

Den nuværende kundeliste tæller alkoholproducenten Moët Hennessy, vindmølleselskabet MHI Vestas og skokoncernen Ecco.

Hypefactors har omkring tre år på bagen, og målet er at blive den foretrukne PR-platform i verden og nå en omsætning på 100 mio. kr. i 2021.

I det seneste årsregnskab er selskabets omsætning ikke oplyst, men bruttofortjenesten, der er omsætningen minus faste omkostninger, viste et minus på 0,7 mio. kr.

Ifølge Hypefactors gik sidste år primært med at udvikle PR-platformen, og salget ventes først for alvor at komme i gang i år.

De 20 mio. kr. fra børsnoteringen på First North skal være med til at sætte fart på væksten, da pengene blandt andet skal bruges på øget markedsføring og flere ansatte.

/ritzau/FINANS

Hypefactors får svag debut på børsen og falder markant 

Professor emeritus: Børsaktuelt selskab kan være hjulpet ulovligt på vej 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også