USA/aktier: Apples verdensrekord og teknologi trak markedet i plus

Årsagen til den positive stemning skal findes i en række gode regnskaber fra teknologisektoren trods mærkbare skuffelser fra Netflix, Facebook og Twitter.
42 år efter grundlæggelsen af selskabet, og efter en nærdødoplevelse med truende konkurs i 1990'erne, blev Apple torsdag det første børsnoterede selskab til at runde en markedsværdi på 1000 mia. dollar - eller 1 billion dollar.
42 år efter grundlæggelsen af selskabet, og efter en nærdødoplevelse med truende konkurs i 1990'erne, blev Apple torsdag det første børsnoterede selskab til at runde en markedsværdi på 1000 mia. dollar - eller 1 billion dollar.

Teknologiaktierne reddede torsdagen for de amerikanske aktieinvestorer. Det startede ellers skidt for det brede aktiemarked efter meldingen fra USA onsdag om, at man vil indføre told på 25 pct. på varer fra Kina for 200 mia. dollar mod tidligere foreslåede 10 pct. Men efterhånden som købsinteressen for it-aktierne vendte tilbage, og Apple satte rekord på drømmemilen i markedsværdi, trumfede det den sure stemning, som den optrappede handelskonflikt havde udløst.

Det brede S&P 500-indeks steg torsdag med 0,5 pct., men var ellers i den tidlige handel i minus med 0,6 pct. Teknologitunge Nasdaq var først til at gå i plus, og indekset sluttede med en fremgang på 1,2 pct. Også Dow Jones-indekset, som det meste af dagen var godt i minus og på et tidspunkt med hele 0,8 pct., kravlede ud på eftermiddagen opad og sluttede marginalt i minus.

Årsagen til den positive stemning skal findes i en række gode regnskaber fra teknologisektoren trods mærkbare skuffelser fra Netflix, Facebook og Twitter, og samlet set har de amerikanske tek-selskaber i S&P 500-indekset indtil nu lagt en indtjeningsfremgang på 32 pct. frem, ifølge FactSet.

"Indtjeningen er skruet opad de seneste par uger, hvilket hjælper investorerne med at se bort fra handelskonflikten. De selskaber, der rapporterer gode resultater, belønnes," siger Tom Stringfellow, investeringschef hos Frost Investment Advisors, til The Wall Street Journal.

Et af de selskaber er Apple, som torsdag brød gennem muren ind til verdensrekorden i markedsværdi for børsnoterede selskaber. Med en stigning på 2,9 pct. kom Apples markedsværdi nemlig op på mere end 1000 mia. dollar, eller 1 billion dollar. Apple er det første selskab nogensinde til at nå det mål.

Apple overgik tirsdag aften med sit regnskab for andet kvartal forventningerne til både omsætning og indtjening - trukket af en højere gennemsnitspris på iPhone og vækst i services og wearables. Onsdag steg aktien også - med 5,9 pct.

Apples fremgang var med til at trække teknologisektoren op i top i S&P 500-indekset, hvor branchen steg med 1,4 pct. Det var dog også hjulpet af plusser til Facebook på 2,8 pct., til Microsoft på 1,2 pct. og til Cisco på 1,6 pct.

Alphabet, som er Googles moderselskab, steg desuden 0,7 pct., mens Amazon, som er nummer to på ranglisten over markedsværdier med 894 mia. dollar, vandt 2,1 pct.

Apple sætter verdensrekord på aktiemarkedet

Medie: Google siger ok til censur for at komme ind i Kina

Apple idømt bøde på 925 mio kr. for patentbrud 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også