Teknologiaktier står igen for skud

En skattereform i USA kan føre tiltag med sig, som kan koste teknologisektoren dyrt.
Foto: Nasdaq
Foto: Nasdaq
Af /ritzau/FINANS

Teknologisektoren er igen upopulær på børserne i USA, hvor Nasdaq-indekset igen står for dagens værste udvikling i den tidlige handel onsdag.

Mens det brede S&P 500-indeks falder 0,1 pct., og de tunge aktier i Dow Jones-indekset ligger omtrent uændret, er der fald på 0,3 pct. til Nasdaq Composite-indekset over teknologi- og biotekvirksomheder. Det giver et samlet fald på knap 2 pct. til indekset set over de seneste fire handelsdage.

Investorerne har nemlig taget profit hjem i især teknologisektoren, da de igangværende forhandlinger om en skattereform peger mod tiltag, der kan koste især den branche dyrt. Men også det faktum, at aktier som Apple er steget meget i år, spiller ind, påpeger analytikere.

Teknologikæmpen falder 1,3 pct. i de første handelsminutter og er med til at sende Nasdaq-indekset ned.

/ritzau/FINANS

Teknologisektoren samles op efter nedtur

Facebook og Alibaba skal have investorernes dom 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også