Teknologisektoren samles op efter nedtur

Der er lagt op til en positiv åbning på det amerikanske aktiemarked torsdag at dømme efter udviklingen på futuremarkedet.
Foto: Nasdaq
Foto: Nasdaq

Der er stigninger i futures på alle de tre store indeks, S&P 500, Dow Jones og Nasdaq, efter en urolig onsdag præget af sektorrotation.

Her faldt teknologiaktierne i Nasdaq-indekset, mens der var stigninger i de gamle hæderkronede selskaber i Dow Jones. Selve Dow Jones-indekset satte rekord efter en gevinst på 0,4 pct., mens Nasdaq-indekset lukkede med et stort dyk på 1,3 pct. i 6824,39.

Onsdagens porteføljetilpasning blev forklaret med positive tegn fra økonomien og det forestående månedsskifte, der angiveligt fik nogle investorer til at hente gevinster hjem på nogle af de store teknologiselskaber, der generelt er løbet hurtigt i år.

Giganterne Amazon, Apple, Facebook og Googles moderselskab Alphabet faldt alle mellem 2 pct. og 4 pct.

Torsdag ligger Amazon til en gevinst på 0,7 pct. på formarkedet, Apple ligger 0,4 pct. højere på formarkedet, og Facebook og Alphabet ligger 0,6 og 0,7 pct. oppe.

I oliesektoren falder Exxon Mobil marginalt med 0,02 pct. Organisation af Olieproducerende Lande, Opec, holder torsdag møde i Wien om en mulig forlængelse af et produktionsloft, som gælder til og med marts.

Aktiemarkedet holder desuden øje med Washington, hvor Senatet ifølge CNN Money ventes at stemme om sit bud på en skattereform sent torsdag eller fredag.

Repræsentanternes Hus har vedtaget sin version af en skattereform, og når Senatet har vedtaget sit forslag, skal de to kamre enes om et fælles udspil.

/ritzau/FINANS

Investor: Fremtidens venturekapitalist er eks-iværksætter 

Europæisk kapitalfond: Vi forventer at lave flere investeringer i Danmark 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også