"Jeg vil meget gerne gøre mit til, at der kommer flere kvinder ind i it-branchen."

Ingrid Mjøen slår tonen an fra starten. ITWatch har mødt Oracles nye danske landechef og det er klokkeklart fra begyndelsen af interviewet, at det her ikke bliver et standard it-topchef-interview.

For Ingrid Mjøen, der netop er rundet 38 år, har en plan, der ikke bare handler om fagligt at lykkes som landechef efter Kenneth Johansen, der rykker til Oracles tyske afdeling.

Det er i sig selv en udfordring.

Oracles globale cloud-strategi skal indfries i Danmark, og Oracle skal i kundernes bevidsthed ændres fra at være en databasevirksomhed til at tilbyde et bredt udsnit af produkter i clouden. Og det skal Ingrid Mjøen få til at ske. Det ved hun udmærket godt selv.

Men hun har også en anden plan.

"Jeg vil meget gerne være en rollemodel. Jeg er ung, og jeg er en kvinde, så jeg er utraditionel som landechef i et it-selskab," siger hun.

Men hun har fået jobbet efter at have arbejdet sig op stille og roligt i den amerikanske it-gigant. Hun har været i Oracle i over 12 år og siger selv, at det har ligget i kortene, at hun skulle overtage jobbet.

Ingrid Mjøen er, som hendes accent og navn afslører, norsk, men dansk gift og bosiddende i Rungsted. Og modsat mange erhvervsledere, så vil hun rigtig gerne tale om køn og karriere. For hun mener, at hun i kraft af sin person, sin forfremmelse til landechef og i kraft af at være åben om sine personlige vilkår som topchef kan flytte noget.

"Jeg vil gerne vise, at man kan gøre karriere her, mens man har små børn og prioriterer familien. Mange kvinder falder fra, når de får børn og samtidig er i et karrierejob, og det er synd," siger hun.

Du kan hente dine børn og være Oracle-landechef samtidig?

"Ja, det kan jeg. Jeg henter og bringer dem meget ofte. Jeg er gift og har tre børn fra to til 10 år gamle, som skal hentes og bringes to-tre forskellige steder. Det handler om planlægning," siger hun.

Ingrid Mjøen har ingen hjemmegående mand, hendes mand arbejder også i it-branchen, så for hende handler det om at træffe et klart valg.

 

"Jeg har besluttet, at for mig er familien vigtig, men også at have et udfordrende job. Og det har vi aftaler om hjemme. Vi deler alle opgaver lige, hvilket er meget vigtigt."

Hun siger, at det for hende var overraskende at se så mange, der sagde, at det var sejt, at denne post gik til en ung kvinde. Det ville man aldrig sige om en mand, siger hun.

Er det irriterende, at dit køn bliver fremhævet frem for din faglighed?

"Nej, men det undrer mig. Jeg finder dette helt naturligt, men jeg kan godt se, at nogle kvinder ender i et dilemma," siger hun.

Hun tilføjer, at hun planlægger sin chef-hverdag, så hun ikke er tvunget til at være på arbejdet hver dag fra otte til 16.

"Men det kræver samarbejde, struktur og planlægning. Man skal have en partner, der vil tage fra derhjemme."

Har du mange opgaver meget sent, når du er i et amerikansk datterselskab?

"Nej, det er meget sjældent. Kun hvis det er vigtigt," siger hun.

Men Ingrid Mjøen kommer ikke sovende til det, og hun siger, at hun arbejder væsentligt mere end andre, når man gør regnestykket op. Og hun må erkende, at det koster at tage et karrierejob.

"Jeg har lige været på rejse med firmaet i Portugal i fire dage, og det kostede afslutning i skolen, og det er naturligvis trist, men det er en pris, man må betale, siger hun.

Det med, at der er prestige i at arbejde 60 og 80 timer om ugen, forstår jeg ikke

"Men jeg henter unger næsten hver dag og er sammen med dem om eftermiddagen mellem 16 og 19, og så arbejder jeg i stedet om aftenen," siger hun og tilføjer, at hun har en lille, der vågner hver morgen klokken fem.

"Så jeg får mange timer foræret hver dag," siger hun med et stort smil.

Ingrid Mjøen så gerne, at man gør op med de faktorer, der gør, at man bliver en succes i toppen af erhvervslivet.

"Det med, at der er prestige i at arbejde 60 og 80 timer om ugen, forstår jeg ikke," siger hun.

Hun er sig selv helt bevidst om, at hun som leder skal gå foran og være en rollemodel og vise i praksis, at hun mener, at familien er rigtig vigtig.

 

"Har man ikke sit grundlag på plads, er resten meget svært. Og det er der en forståelse for her."

Ingrid Mjøen kom ind i Oracle og dermed i it-branchen ved et tilfælde. Hun har ikke skyggen af it-baggrund, men er uddannet på Norges Handelshøyskole som civiløkonom. Hun griner selv højlydt over sin entre i branchen.

"Jeg blev kontaktet af en headhunter, som spurgte, om jeg kunne tænke mig at arbejde i Oracle."

"Oracle, sagde jeg. Det har jeg aldrig hørt om."

"Har du hørt om IBM?, spurgte headhunteren."

"Ja, det har jeg, sagde jeg."

"OK, de har et blåt logo. Forestil dig det i rødt."

"OK, det lyder spændende, svarede jeg."

"Sådan kom jeg hertil og jeg har været her lige siden."

Men hun erkender, at hun reelt ikke anede, hvad det var, hun havde sagt ja til. I dag kan hun så konstatere, at selskabet med det røde logo åbnede en verden for hende, som hun har nydt siden.

"Der er så superfedt, det her, at du faktisk kan gå ind og hjælpe kunder med at udvikle deres forretning bedre. Vi kan gå fra den allermindste virksomhed til store komplekse systemer, der eksempelvis arbejder for at begrænse udbredelsen af svineinfluenza. Det er disse store visioner, jeg ser, når jeg går på arbejde, og når jeg skal fortælle andre om det."

Hun mener, at en fordom om, at man skal være meget teknisk anlagt for at være i i it-branchen, skræmmer folk væk.

"Det er forkert. Du skal kunne tale med mennesker og kunne forstå deres forretning. Og så skal du fortælle dem om tilsvarende løsninger, man har lavet for andre," siger hun.

"Man skal ikke overkomplicere teknologi længere, for vi bruger det alle sammen."

Hun siger, at det at være en del af en branchen i konstant forandring er en meget vigtig driver for hende.

"Fra jeg startede for 12 år siden og til i dag, er intet det samme. Der er konstant innovation med nye teknologier. Jeg arbejder med mennesker fra hele verden og får masser af perspektiver på det, der sker globalt," siger hun og tilføjer:

"Det er en oplagt plads at være for unge mennesker, hvis man vil ud og se verden."

 

Mange it-topchefer taler ikke om teknologi længere, men om muligheder, penge og strategi. Hvorfor?

Det handler ikke længere om bare at lange en teknisk løsning over disken, men om at få den til at fungere.

"Jeg tror, det er fordi, at selvom vi er en teknologidrevet verden, så er vi i bund og grund også en verden, der handler om menneskelige relationer og om, hvem man har tillid til," siger hun.

"Det handler ikke længere om bare at lange en teknisk løsning over disken, men om at få den til at fungere. Derfor behøver man ikke komme med en teknologisk baggrund. Faktisk kan det være en fordel ikke at gøre det, for så kan man stille de ”dumme” spørgsmål."

Derfor undrer det hende meget, at der ikke er flere unge, der går denne vej.

"På Handelshøjskolen ville alle mænd helst ud for at være konsulent, og blandt kvinderne ville de helst stå for markedsføring af Proctor & Gamble og lignende. Men der er store muligheder i it, så det er ufatteligt synd."